Hunde er til politiet og blinde mennesker.
Sådan sad og jeg og sagde for 15 år siden.
Jeg har altid trukket mig, når der var en hund i nærheden. Og hunde har altid været tiltrukket af – ja mig. Forunderlige verden.
Jeg blev bidt som barn af en hund – og var HUNDEræd for hunde efterfølgende. Mødte op gennem livet ganske få hunde, jeg brød mig om, som hverken snerrede, bed eller parrede sig med min lægmuskel. Men det var få.
Så da mand og børn plagede om hund for jøsses mange år siden, var det klart NEJ. Så vi fik kaniner, dværghamstere og sumpskildpadder. Noget af det var skraldhyggeligt, andet knap så spændende.
Og så en dag skete det. At mand og børn fik lokket mig på tur i en hundekennel. Og her kom Molly! Og trampede lige ind i mit hjerte.
Lille skæve skøre madglade Molly blev min hund. Verdens dejligste hund, der fulgte mig alle steder. Min kontorhund på jobbet, mit bedste selskab ved PC’en, og min altid loyale hund, der stod logrende klar og pegede på godbidde-skabet, når jeg kom hjem.
Molly døde for godt 14 dage siden. Jeg troede ikke, man kunne blive SÅ ked af det, når en hund dør. Jeg tudbrølede non-stop i 3 dage. Jamen altså…
Jeg har spekuleret over det – hvordan et kæledyrs bortgang kan tage så hårdt på os, for jeg erfarede hurtigt, at det var vældig normalt at blive SÅ trist til mode. Den stilhed, der ventede, første gang jeg kom hjem EFTER. ….Puha!
Jeg savner Molly hver eneste dag, jeg savner alle de små ritualer, jeg egentlig ikke var rigtig OBS på, vi havde, Molly og jeg. Jeg savner lyden af poterne hen over trægulvet, når jeg åbner køleskabet. Hold nu op hvor jeg savner…
Men det hjælper lidt, at vi skal hente en ny lille plysbamse med puls lige om ganske få dage. Karla, siger pigerne, hunden skal hedde.
Må man egentlig tage orlov i forbindelse med ny hund i husstanden?
Det og meget andet skal jeg til at sætte mig ind i lige nu, mens jeg pynter den nyindkøbte kurv med bamser og små tæpper…
– Og sender Molly en varm tanke…
