Kan rigtig godt lide at høre musik, når jeg kører bil. Især musik, jeg kan synge med på. Meget højt. Så højt, at jeg i al selvbedrag rent faktisk kører rundt i Varde landdistrikt i den tro, at jeg har en formidabel sangstemme. Og jeg tror selv på det. Det er måske det værste. For det ikke skal være løgn har jeg faktisk for åben mikrofon udtalt i gode gamle Radio Charlie, at jeg selv tilnærmelsesvis får gåsehud over hvor vildt det lyder, når jeg synger i bilen…
Nå – men det bliver ikke bedre – eller værre for den sags skyld – af at man har børn med bagi. Skruer op på alarmerende højder for Elle Kings Ex´s&Oh´s og synger som en anden Duracell-kanin. Så taget er ved at lette. På vej til stegte sild med hele svineriet hos svigermekanikken i Alslev Big City. Synes faktisk, jeg lyder lidt som hende Elle, når alt kommer til alt, og skidt med, jeg ikke helt kan teksten. Det kan11-årig heller ikke, men det lyder faktisk rigtig godt, når hun synger – taget i betragtning at pigebarnet just er begyndt at snuse til det engelske. Bliver helt stolt, som vi sidder der og skråler THEY ALWAYS WANNA COME…. Da 13 årig udbryder (læs: afbryder) ”Det lyder som, når dig og Winnie synger…”
Nå ok? Er det godt eller hvad? Holder inde og stirrer på hende – ja og? Hvad mener du? At vi er gode eller hvad?
Hun fortsætter: Altså når dig og Winnie har fået rødvin og synger CRAZYYYY, mens I ringer til alle mulige og synger for dem, selv om det er mørkt udenfor, sådan lyder det, når du synger mor.
Ved ikke helt om jeg skal tolke det positivt. Vælger at svare som desperat teenageragtig frustreret mor, der ikke vil erkende reelle alder:
Altså, Regitze, det er da SÅ skægt, du nævner det, for Winnie og jeg stiller faktisk op til X-Factor – med Crazy, og jeg er sikker på, vi går igennem, ja hvem ved, måske vinder vi?
Der bliver meget stille. Barn kigger stift ud af vindue. Læner sig frem, skruer op for musikken. Så højt, at det kan mærkes helt ind i indre mave:
Syng så mor, syng! (Underforstået: Nu kan jeg ikke høre dig, mor.)