… Og hvordan er det – må man slå græs lørdag aften kl. 18.00?
Det er da irriterende. Gæsterne er lige ankommet, grillen er tændt og rødvinen skænket. Og så starter naboen plæneklipperen. Og næste søndag morgen overdøves tømmermændene af genboen, der mener, at kl. 6.30 er det helt rigtige tidspunkt at slå græs.
Men ja – naboen må gerne starte plæneklipperen. Du må slå græs, uanset hvornår på døgnet, det passer dig, for der er ingen love, der forbyder græsslåning i bestemte tidsrum. Selv om mange nok mener, det kunne være dejligt, hvis der var nogle regler.
Nogle grundejerforeninger har dog lavet regler for, hvornår man må støje og slå græs, men de har ingen sanktionsmuligheder, hvis reglerne brydes.
Så derfor – generes du af græsslåmaskinens larm, er der kun én ting at gøre – ørepropper!
Du BØR dog ikke slå græs:
- Før kl. 10 i weekenden
- Ved spisetider
- Efter middagsmaden om aftenen