Madblog: Saft og kraft – citronkylling

Jeg fik en levering fra Hopballe Mølle, der laver den mest fantastiske langsomvoksende kyllinger. Det var lige til at komme i fryseren, men jeg stegte da en fersk med citron, hvidløg og rosmarin til aftensmaden  – det kan virkelig anbefales 🙂
Mindre kan også gøre det; man kan få mange gode kyllinger – også i supermarkederne. De er bestemt pengene værd og smager af saft og kraft.

Med krydderier og masser af citron er bedste vinvalg efter min mening en Chardonnay – gerne oversøisk.

God fornøjelse og god weekend 🙂

 

Troels Lorenzen

 

Opskrift

 

ANTAL4 PortionerKATEGORI

 

 

FORBERELSESTID15 minTILBEREDNINGSTID1 hr 30 minTID I ALT1 hr 45 min

 

Det skal du bruge

 

Kyllingen
 1 hel kylling på 2,0-2,3 kg (jeg brugte en fra Hopballe)
 1 stk citron
 2 fed hvidløg
 1 lille bundt rosmarin
 Lidt oliven olie
 Salt og peber
Tilbehør
 1 kg kartofler
 2 hele hvidløg
 1 stk citron
 Oliven olie
 salt

 

Sådan gør du

 

1

Krydder kyllingen indvendig med salt og peber
Kom 2 fed hvidløg og 2 halve citroner ind i kyllingen og “luk” den med en kødnål
Gnid den med olien olie og salt og riv citronskal fra en citron over den og drys den med finhakket rosmarin
Læg kyllingen på en bradepande og steg i 15 min på 200g
Skru ned på på 175g og steg i ca. 50 min – til der kommer klar saft ud ved lår, når du stikker stegegaffel i

2

Vask kartofler og skær dem i halve
Vend dem i olie og salt og kom dem i oven rundt om kyllingen sammen med halve hvidløg og citroner – samtidig med at du skruer ovnen ned på 175 g

3

Når du tager kyllingen ud, kan du med fordel give kartoflerne 5-10 min mere mens kyllingen hviler

4

Skær kylling ud og serverer med kartofler, citron og hvidløg – og evt. en grøn salat

Vin skal der til
5

Åben vinen – meget gerne Chardonnay
Vi drak en Dromheller fra Californien med lidt alder – fra 2015 ( Winefamly 85 kr)