Alt tyder på, at Madens Folkemøde 2025 blev det mest velbesøgte nogensinde med over 18.000 madglade gæster. Efter flere år på Engestofte Gods dannede Nykøbing Falster nye rammer for arrangementet, som i år blev en overvældende succes.
ESG365.DK og Scenen for Samfundsansvar (ESG) med tidligere folketingsmedlem Per Ørum i spidsen samt Danmarks mest toneangivende organisation mod madspild, foreningen Stop Spild Af Mad, arrangerede to yderst velbesøgte paneldebatter på Madens Folkemøde, hvor der var fuldt fokus på madspild og ESG.
Debattørerne var fhv. fødevareminister og ny direktør for Økologisk Landsforening Rasmus Prehn (S), fhv. udviklingsminister, Formand for Det Udenrigspolitiske Nævn og folketingsmedlem Christian Friis Bach (V), stifter og bestyrelsesformand af Stop Spild Af Mad Selina Juul, Lidl Danmarks Senior Consultant inden for CSR Rikke Ramm Eberlein samt stifter af Raw Relations, Esben Norrbom. Slagets gang blev styret af Per Ørum.
Gode nyheder om klima, miljø, økologi og madspild har været få i medierne det seneste stykke tid, på trods af at 2024 blev det varmeste år nogensinde. Det sker i en tid, hvor usikkerhed præger den globale dagsorden med toldkrig, oprustning og krig i Europa. Vladimir Putin er stadig mere aggressiv, og nu også Donald Trump er direkte farlig for den internationale verdensorden, hvilket skaber usikkerhed. En usikkerhed, der også har sat sig i den grønne omstilling.
Panelet drøftede, at kampen mod madspild efter snart 17 år ikke længere skaber de store overskrifter i medierne, og der er færre tv-indslag og presseklip om madspild, ESG og klima, end tidligere. Men blot fordi mediefokus daler, forsvinder problemet ikke. Heldigvis har flere virksomheder stærkt fokus på madspild, ESG og klima – og regeringen kommer i år med en opdateret National Madspildsstrategi, hvor der også drøftes bindende mål for reduktion af madspild.
Da danskerne ikke kan overskue flere kriser på én gang, er der brug for en positiv fortælling om madspild, ESG og klima. Især kan kampen mod madspild medvirke til både store pengebesparelser og økologisk omstilling. Panelet bemærkede, at der også er brug for mere madkundskab i de danske hjem, da danskernes madkundskab bliver stedse dårligere.
De nyeste tal fra Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri og Miljøstyrelsen viser, at mængden af madspild i detailhandel og anden fødevaredistribution er opgjort til 103.906 tons. Det kan dog ikke entydigt slås fast, at madspildet reelt er steget, da opgørelsen bygger på bedre data end i 2019, fastslår Miljøstyrelsen i rapporten. Ser man alene på købmænd, supermarkeder og discountforretninger, er der faktisk tale om et fald i mængden fra 80.117 ton til 73.407 ton. Denne udvikling er glædelig. Bl.a. arbejder Lidl målrettet på at forebygge og reducere madspild og er gået væk fra salgskanalen Too Good To Go for i stedet at skabe deres egne “lykkeposer” i Lidl-butikkerne og styrke deres egen indsats frem for monopolisering af området.
Panelet havde også fokus på datovarer, da mange varer, især dem markeret med datomærkningen “bedst før”, sagtens kan spises efter datoens udløb, for “bedst før” betyder ikke “giftigt efter”.
Der blev nævnt, at folketingsmedlem og forbrugerordfører Karin Gaardsted (S) arbejder sammen med Nordisk Ministerråd om at ændre lovgivningen i hele Norden, så detailkæder fritages for ansvaret, hvis de sælger eller donerer varer, der er passeret “bedst før”-datoen – og ansvaret lægges dermed over på forbrugerne. Dette tiltag vil gøre et potentielt stort indhug i Danmarks årlige madspild.
Kampen mod madspild anno 2025 handler også om forsyningssikkerhed. For snart et år siden udsendte Beredskabsstyrelsen en vigtig anbefaling: Alle husstande bør kunne klare sig selv i tre døgn uden ekstern hjælp. Det betyder, at vi skal have forsyninger af vand, mad, medicin og andre fornødenheder derhjemme. Allerede før anbefalingen havde omkring hver femte husstand et nødberedskab. I november 2024 viste en ny undersøgelse, at tallet var steget til cirka en tredjedel. I dag er tallet formentlig langt højere. Men nødlageret af fødevarer skal ikke bare stå og samle støv og ender som madspild. Mad på dåse, tørvarer og flaskevand har lang holdbarhed – men ikke uendelig. Hvis vi en dag får brug for vores lager, skal maden stadig kunne spises og flaskevandet drikkes.
Generelt var der mange konstruktive, positive og inspirerende toner fra begge paneldebatter – og antallet af tilskuere bekræftede, at madspild, ESG og klima skaber fortsat en stor interesse.