Magi, trolddom og hekseprocesser på Varde Bibliotek

Magi, trolddom og hekseprocesser: Foredrag på Varde Bibliotek Hekse spiser spædbørn og forvolder død eller ulykke over andre mennesker gennem trolddom!

Denne overbevisning var gældende i 1500 og 1600-tallets Danmark, hvor heksefrygten herskede og havde grusomme konsekvenser. Konsekvenser der resulterede i, at 1000 mænd og kvinder måtte brænde på bålet. Men var denne frygt den egentlig grund til, at så mange måtte lade livet på bålet, eller var der andre årsager? Hvad kunne man gøre for at beskytte sig selv og sin familie mod hekse med onde intentioner?

Historiker Louise Hauberg Lindgaard fra det nyåbnede museum i Ribe, ‘HEX! Museum of Witch Hunt’, kommer på Varde Bibliotek onsdag den 28. oktober kl. 19.00 og dykker ned i Danmarkshistorien, hvor hun sætter fokus på hekseprocesserne og de mænd og kvinders skæbner, der endte på tragisk vis. Hun inddrager sager om magi, trolddom og hekseanklager fra Varde og omegn.

Fakta

Varde Bibliotek, onsdag den 28. oktober kl. 19.00-21.00.  Billetpris: 50 kr. på vardebib.dk/oplev.

Arrangementet er i samarbejde med Varde Lokalhistoriske Arkiv.

Arrangementet afholdes i overensstemmelse med Sundhedsstyrelsens COVID-19-anbefalinger.