Der er noget ganske særligt over Varde Sommerspil.
Det starter allerede, når man går gennem Arnbjergparken, hilser på kendte ansigter og finder sin plads på bænkene. Der hænger en helt særlig forventning i luften. Den slags, man kun oplever én gang om året.
I år var ingen undtagelse. Faktisk var der én ting, der var lidt anderledes. Som Ole Gudmundsen konstaterede i sin velkomsttale:
“I år har vi sørget for varme i sæderne.”
Det var ikke løgn.
Omkring 30 grader, en smuk aftensol og en meget lun sommeraften dannede den perfekte kulisse. Man kunne næsten have undværet scenelyset, så smukt faldt solen ind over Arnbjergparken.
Og så gik tæppet – eller rettere sagt forestillingen – i gang.
Publikum blev sendt direkte til Londons gader i 1800-tallet, og kulisserne var, som vi efterhånden er blevet forvænte med hos 7-kanten, intet mindre end imponerende. Gennemførte, detaljerede og levende. Man glemte næsten, at man sad midt i en park i Varde.
Systuen fortjener endnu engang et stort bifald.
Kostumerne var autentiske, smukke og fyldt med fine detaljer. Og så er det næsten charmerende at vide, at flere af dem har været med før – helt tilbage fra opsætningerne af Oliver! i både 1983 og 2000. Genbrug kan åbenbart også være scenekunst på højt niveau.
Titelrollen som Oliver spilles af Storm Emil Brogård.
Og hvilken charmerende knægt. Han går lige i hjertet med sit naturlige spil og sin varme udstråling. Hvis han har lyst, tør jeg godt spå, at vi kommer til at se meget mere til ham på de skrå brædder i fremtiden.
Merle-Marie Brinch leverer en stærk Nancy. Hun synger ganske enkelt fremragende, og samtidig formår hun at give rollen både styrke, varme og sårbarhed.
Blev ret begejstret for Lurendrejer, spillet af Simon Kajutis – og igen – kostumet – lige i øjet!
Men hvis én person endnu engang stjæler scenen, så er det Neklas Klausen. Hans Fagin er en fornøjelse. Han besidder et fænomenalt skuespillertalent, men det er især hans sublime timing og tørre humor, der gør figuren levende. Man kan ganske enkelt ikke lade være med at holde af ham – selv når man godt ved, at man måske ikke burde.
Det er næsten lige så let at blive godt og grundigt irriteret på Bill Sikes. Hans Vincens leverer rollen præcis, som den skal spilles. Man bliver oprigtigt vred på ham, og det er vel i virkeligheden det største kompliment, en skuespiller kan få. Det samme gælder Freddi Birkebæk Nielsen som den irriterende Mr. Bumble. Han rammer rollen lige i skabet.
Og så er der Ole Gudmundsen.
Han har efterhånden udviklet sig til lidt af en institution ved Varde Sommerspil. I flere forskellige roller leverer han igen et imponerende stykke arbejde, men især som den undertrykte bedemand er han ganske enkelt herlig. Hans mimik og komiske timing får smilebåndet til at arbejde flittigt.
Jesper Ulbæk Andersen er præcis den varme og rolige Mr. Brownlow, rollen kalder på. Jeg må indrømme, at jeg sad og blev helt oprigtigt glad, da det efter alverdens genvordigheder lykkedes ham at redde Oliver fra en tilværelse fyldt med elendighed.
Noget af det mest befriende ved årets forestilling er de mange børn på scenen.
De fylder scenen med energi, liv og autenticitet. De virker ikke som børn, der spiller teater – de virker som børn, der bare hører hjemme der. Naturtalenter, ganske enkelt. De er med til at løfte forestillingen og giver den en helt særlig varme.
Sangene sidder lige i skabet, orkestret spiller sikkert, og endnu engang må kulisserne have en ekstra klapsalve.
Der ligger tusindvis af frivillige timer bag en forestilling som denne. Det kan ses. Og det kan mærkes.
7-kanten formår endnu engang at skabe den særlige sommermagi, som gør Varde Sommerspil til noget helt unikt. Vi er faktisk lidt forkælede her i kommunen. Det er let at tage det for givet, men når man ser, hvad frivillige kræfter år efter år formår at skabe, bliver man mindet om, hvor privilegerede vi er.
Jeg gik hjem med et smil på læben.
Imponeret.
Underholdt.
Og allerede med blikket rettet mod næste sommer.
For hvis Oliver! er målestokken, tør man godt begynde at glæde sig til Footloose i 2027.
Det kan kun blive en lang ventetid
Fotos fra 7-kanten – Foto: Hjortborg Tausen
