Sommerferien er højsæson for indbrud – og politiet opfordrer derfor folk til at benytte sig af nabohjælp samt følge de gode råd, der er vedrørende forebyggelse af indbrud.
Især er området i og omkring Ølgod plaget af indbrud her hen over sommeren, lyder det fra Syd- og Sønderjyllands Politi. Læs her nedenfor fif til, hvad du selv kan gøre.
7 gode fif til sikring af dit hus
- Prøv at se dit hjem med tyvens øjne. Finde de svage punkter og sørg for at sikre dem først.
- Stærke vindueskarme og låse på vinduer er ikke en garanti mod indbrud, men de kan i nogle tilfælde afholde tyven fra at begå indbruddet.
- Tjek listerne omkring vinduerne – er de rådne eller lette at fjerne med en skruetrækker.
- Lås dit skur eller ryd op, så der ikke ligger redskaber i haven. Nogle indbrudstyve medbringer ikke værktøj, men finder det på gerningsstedet.
- Ruder limet fast til listerne med silikone, eller glaslister skruet fast med envejsskruer betyder, at ruden vil gå i stykker, når listerne fjernes.
- To låse på hoveddøren gør tyvens arbejde dobbelt så besværligt.
- Sørg for gode låse på hoved-, bag- og terrassedøre – både på indersiden og ydersiden. Vejen ud af huset er ligeså vigtig som vejen ind i huset.
(Nabohjælp.dk)