“Sælger I stadig tæpper?”
Det er et spørgsmål, Andreas Bech Lauridsen ofte bliver stillet, og han svarer et rungende JA – det gør vi da – hver eneste dag endda.
– Det er ikke det samme som for 30 år siden, men efterspøgslen er der. Mange foretrækker et lunt tæppe at gå på. Og kvaliteten i dag er så fantastisk, at det både er praktisk, lunt og forholdsvis nemt at holde flot, fortæller Andreas, du møder hos Varde Gulve.
Hvorfor vælge væg-til-væg-tæppe?
Andreas har flere gode klare svar klar:
Væg-til-væg-tæpper har fået en markant renæssance i moderne indretning – og med god grund. De tilfører rum både komfort, akustisk ro og et eksklusivt udtryk, som er svært at opnå med hårde gulve.
Komfort og varme
Et væg-til-væg-tæppe giver en blød, lun overflade at gå på og skaber en hyggelig atmosfære. Det er især en fordel i soveværelser, stuer og børneværelser, hvor komfort betyder noget i hverdagen.
Bedre akustik
Tæpper absorberer lyd og reducerer rumklang, trinlyde og støj. Det giver et mere behageligt indeklima – især i rum med højt til loftet, store vinduespartier eller minimalistisk indretning.
Æstetik og helhed
Med et væg-til-væg-tæppe får rummet et roligt og sammenhængende udtryk. Det binder møbler og farver sammen og kan både fremhæve arkitekturen eller skabe en varm kontrast til moderne materialer som beton, glas og stål.
Sikkerhed
Tæpper reducerer risikoen for at glide og dæmper fald – en klar fordel i hjem med børn, ældre eller kæledyr.
Moderne kvalitet og nem vedligeholdelse
Nutidens tæpper er slidstærke, pletafvisende og nemme at rengøre. Mange er også allergivenlige og produceret med fokus på indeklima og bæredygtighed.
Fleksibilitet i design
Væg-til-væg-tæpper fås i et væld af farver, strukturer og materialer – fra luksuriøs uld til praktiske syntetiske fibre – så de kan tilpasses både klassiske og moderne hjem.
Hos Varde gulve er der et bredt udvalg – både af tæpper – og trægulve, så uanset om man er til det ene eller det andet, så er der masser muligheder, forsikrer Andreas.