Mangler du en læreplads eller praktikplads?

– Så overvej at komme i lære hos DIN Forsyning. Du får 265 kolleger, som arbejder med vand, varme, spildevand og affald i en forsyningsvirksomhed med stort fokus på klima og bæredygtighed.
Lige nu søger vi:
– Elektrikerlærling
– Ejendomsservicetekniker-lærling
– Bygningskonstruktørpraktikant
Du kan læse meget mere her: https://dinforsyning.dk/da-dk/job

Kom i praktik som bygningskonstruktør

Vi søger en dygtig bygningskonstruktørstuderende til 20 ugers praktik i Facility Management.

Hvad skal du lave?
I Facility Management arbejder vi med indvendigt såvel som udvendigt vedligehold af alle bygninger og ejendomme i DIN Forsyning, som udgør 75.000 m² fordelt på 235 bygninger i Esbjerg og Varde kommuner. Afdelingen består af ti medarbejdere, og udover at planlægge og gennemføre vedligeholdelsesprojekter er vi også ansvarlige for serviceopgaver, rengøring og kantinedrift.

Din vigtigste opgave er at lære at bruge din teoretiske viden i praksis. Du skal indgå i hverdagsopgaver, og efterhånden vil du få flere selvstændige opgaver.

Opgaverne tæller bl.a.:

  • Vedligehold af bygninger
  • Planlægning, budgettering og overholdelse af vedligeholdelsesplaner
  • Rådgivning ifm. ny-, til- og ombygning
  • Teknisk rådgivning og sparring ifm. køb og salg af ejendomme
  • CTS-overvågning

Hvem er du?
Du er muligvis uddannet håndværker og studerer nu videre til bygningskonstruktør. Du læser på sjette semester og skal fra foråret 2023 bruge en praktikplads, hvor du kan anvende din teoriske viden i praksis. Du kan lide en travl hverdag, hvor du er i kontakt med kollegaer. Desuden er du en flittig computerbruger og har kendskab til programmer som Outlook og Revit.

Ansøgning
Send din ansøgning inkl. et projekt, du har udarbejdet på femte semester, via formularen nedenfor. Vi holder løbende samtaler, så vent ikke for længe med at søge.

Vil du vide mere?
Du kan læse mere om stillingen under yderligere information i højre side eller kontakte Jacob Lorenzen Plet, afdelingsleder, Facility Management på 2149 1341 eller jlp@dinforsyning.dk.

Kom med på rejsen fra dygtige til bæredygtige
DIN Forsyning er ét af Danmarks største multiforsyningsselskaber. Hver dag leverer vi varme og rent vand, og vi håndterer spildevand for tusindvis af kunder i Esbjerg og Varde kommuner. I Varde Kommune er det os, der står for affald og genbrug. Tidligere var vores øverste mål sikker drift. Nu sikrer vi en stabil drift samtidig med, at vi omstiller vores forretning til at bidrage til et bæredygtigt samfund. Rejsen kræver et stærkt hold af medarbejdere, der brænder for at arbejde for en mere bæredygtig verden.

Søg HER