Alexander og Valdy vil på det store lærred

På 10iCampus har eleverne i ugerne op mod jul arbejdet med uddannelser og jobmuligheder.

Alexanser og Valdy er sikre i deres sag – de vil være kendte – og berømte!

– Det kunne da være vildt fedt, hvis en masse mennesker købte billetter til en film, vi var med i. Det er nok vores helt store drøm om fremtiden. Og det skal være action, altså noget med nogle rigtige spændingsfilm med gang i den. Vi ved godt, det kræver meget, og at der er lang vej til drømmen, men vi har tænkt os at klø på.Vi søger om optagelse på en af landets skuespillerskoler, og så venter en masse prøver og samtaler. Vi tager det som det kommer…!

OM: Alle elever i 10. klasse skal lave OSO, som betyder Obligatorisk Selvvalgt Opgave. Den skal tage afsæt i din uddannelsesplan og dit valg af ungdomsuddannelse.
Den obligatoriske selvvalgte opgave (OSO) er, som navnet antyder, en obligatorisk del af undervisningen i folkeskolens 10. klasse. Formålet med opgaven er at give eleverne mulighed for at arbejde selvstændigt med et emne. Emnet skal tage udgangspunkt i elevernes valg af ungdomsuddannelse og i deres uddannelsesplan, hvor aktiviteter som fx brobygning indgår. Opgaven skal så vidt muligt placeres i forlængelse af brobygningsforløb eller kombinationer af brobygnings- og praktikforløb, sådan at opgaven kan indgå som en del af elevens efterbehandling heraf.
Mål
• At eleverne arbejder selvstændigt med et emne relateret til deres uddannelsesplan og valg af ungdomsuddannelse
• At eleverne undersøger og reflekterer over indhold, krav og muligheder i den uddannelse/det job, de vælger at skrive om
• At eleverne arbejder med varierede arbejdsmetoder og udtryksformer