Et mekka af legetøj – og meget mere – lige udenfor Varde

Man træder nærmest ind i et eventyr. Sådan føles det i hvert fald, når døren går op til den lille hyggelige gårdbutik på Roustvej. Mikkla.dk…

Omgivet af de blødeste bamser, kære dukkevogne, smukke retro-træklodser, søde puslespil, romantiske snekugler, og alskens lækkerier til baby, vender du dig om og opdager en verden af unikke produkter, du ikke anede eksisterede. Tandpasta uden fluor med smag af lakrids eller kanel… naturlig duftspray til toilettet, natlampe med “stjerneskud” og de mest nuttede små rygsække… Og bedst som man tror, at nu har man overblikket, opdager man kryddersalte, farvet badesæbe og herlige opbevaringsdåser.

Butikken har såmænd ligget samme sted de seneste 8-9 år, som base for en en spændende web-shop, der har gennemgået en konstant udvikling. Men flere og flere har fundet vej til den hyggelige butik, og man er mere end velkommen til at kigge ind. Pigerne i butikken vil dog gerne lige have et kald først, så de er sikre på at kunne hjælpe kunden optimalt.

Noget af det, der er med til at gøre Mikkla.dk helt unik, er muligheden for at købe den ganske unikke og personlige gave. Hvad enten du skal til barnedåb, bryllup, fødselsdag eller bare mangler en værtindegave, eller en lækker ting tin din egen baby, så kan pigerne hos Mikkla hjælpe dig.

– Mange vælger at få broderet navn på for eksempel hagesmækken, på dåbskjolen eller skoletasken, mens et hit her hen over sommeren har været at få broderet et kærlighedscitat eller lignende på sengetøjet til brudeparret, fortæller Laura, der er ved at lægge sidste hånd på tasken til Noah.

Og det med de personlige gaver vil ingen ende tage hos Mikkla.dk, her tilbyder de nemlig også at gravere navn på både tuscher, blyanter, bamser, håndklæder og penalhuse – og meget mere, faktisk er det kun fantasien, der sætter grænser.

Så står man og mangler den personlige gave, kunne et besøg hos Mikkla.dk være en ide – tjekweb-butikken her, og ring endelig og hør om der er åbent i butikken, og spænd så sikkerhedsselen – men pas på, det er virkelig nemt at blive fristet….

Mikkla Design – Roustvej 119 – Rousthøje –

Tlf. tid (hverdage) mellem. kl. 9.00 – 18.00.
Tlf. 31 14 61 16