MIN JUL: Julen handler om at geare ned

Som gennem de senere år, prøver Søren Laulund i julen at finde ro i sig selv og geare ned.
For mig er hjemlig hygge det vigtigste, fortæller Søren Laulund.
– Vi holder juleaften hjemme sammen med børnene og min mor.
Maden bliver and og til dessert er der ris ala mande.
– Sidste weekend afholdt vi en julefrokost med tidligere naboer fra Allerød. Den næste bliver 1. juledag med mine svigerforældre og 2. juledag med min mor.
– Jeg sætter stor pris på min juleferie og min familie har høj prioritet efter et hårdt år med mange møder og kommunalvalg, fortæller Søren Laulund.
Julegaveønskerne hos Søren Laulund er ikke de helt vilde.
– Jeg har nogle kreative børn og de skal nok købe noget, jeg bliver glad for, fortæller han.
Nytårsaften holdes hjemme på privaten sammen med Sørens mor og børnene. Senere på aftenen smutter børnene så ud med deres respektive venner.