Sommerføljeton: Hvordan skal du holde sommerferie?
Kåre Jensen, fra Varde, men er født og opvokset i dejlige Agerbæk, Politiassistent ved Varde politi.
Hvordan skal du holde sommerferie? Sommeren hos os bliver lidt speciel i år, da vi ikke kommer til at holde egentlig sommerferie sammen. Jeg skal til Chicago i 10 dage, hvor jeg skal deltage ved Lions verdenskongres med et forventet deltagertal på ca. 40000. Det glæder jeg mig meget til. Er sikker på at det bliver en kæmpe oplevelse. Men måske der kan snige sig en forsinket “sommerferie” ind for hele familien senere på året
Er der særlige traditioner forbundet med din sommerferie: Nej, dem har vi egentlig ingen af, udover at vi foretrækker varme feriemål. Men vi kan alle godt lide at møde forskellige fremmede kulturer, så vi forsøger at finde nye rejsemål fra år til år. Spanien og Italien er dog de personlige favoritter. Men vi skal heller ikke glemme Danmark og alle de skønne steder vi selv har. Så hvis vejret ellers viser sig fra sin bedste side, så er sommer i Danmark fantastisk
De danske sommer – hvad tænker du? Som sagt kan den danske sommer være ganske fantastisk, uanset om det er i Costa del baghave eller ved stranden. Den danske natur er unik og er altid værd at besøge og beundre.
Det bedste ved sommeren: Jordbær med mælk og fløde og muligheden for gæstebud i haven med gang i grillen og noget koldt i glasset. Sidst men ikke mindst følelsen af græs under de bare tæer..
Drømmerejsen går til…: Australien eller Safaritur i Afrika, måske kombineret med en tur op ad Kilimanjaro
GOD sommer…