Jeg har skrevet om det før. Og det her bliver heller ikke sidste gang.
Sko! Alle mine sko og sandaler fortjener simpelthen spalteplads for deres fuldstædig fantastiske loyalitet! Se nu bare forleden. Så fandt jeg en kjole bag i skabet, jeg helt havde glemt, jeg havde. Gammel, ja, men egentlig ok pæn. Smuttede i den og trampede hen foran spejl. OHHH ak og ve. SÅDAN så den da ikke ud, sidst jeg havde den på???? Modbydelige kjole havde syet sig selv ind og lavede en mærkelig fold ved låret.
Ok indrømmet. Kjole er meget gammel. Så gammel at jeg vel egentlig købte den, da jeg boede i Odense, og det er denondelymene et par år siden. Men alligevel. Den var jo dyr. Og flot. Dengang. Men noget er gået galt, mens den har ligget derinde bag i skabet.
Det sker bare aldrig for mine sko! De er simpelthen så loyale. Jeg har mange sko. Og det hænger også sammen med det faktum, at jeg ikke nænner at smide sko ud. Det har de simpelthen ikke fortjent. I stedet for at kassere sko, så lægger jeg dem – ja rigtigt gættet – ind bag i skabet. Og så finder jeg dem pludselig igen og bliver så glad… Nææææh? Har jeg sådan et par? tænker jeg så… og tager dem på og går lidt rundt i dem. (Og kommer måske i tanke om, hvorfor jeg gemte/glemte dem).
Jeg har et par sko, super fede sandaler købt i Rom i meget gamle dage. fra FØR jeg fik børn. Jeg ved ikke… det er ligesom om tre børnefødsler har gjort, at mine fødder på en måde er smattet ud og blevet – ja bredere? Og jeg er heller ikke så god i balancen i stilletter som FØR børn….
Men ikke desto mindre, så PASSER DE STADIG! Mine sko er mine venner. Også selv om MANDEN somme tider opdager lageret, – og engang anklagede mig for at have sko til en værdi af, hvad der svarer til udbetalingen af et sommerhus…, SOM OM???!!! Jeg kunne da aldrig finde mig på at blande mig i hans 4 par sko?
Tilbage til fokus: Hurra for sko. For den loyalitet, de udviser – tænker umiddelbart, det bør fejres – og jeg ved lige nøjagtigt hvordan (der er liiige plads til et par nye sandaler på nederste hylde ude til højre)…