Mandag den 5. september marcherer hundredvis af soldater gennem Varde til byens torv, hvor indenrigs- og boligminister Christian Rabjerg Madsen vil deltage i hyldesten af tidligere og nuværende udsendte.
Flagdagen har en særlig betydning i Varde Kommune, hvor 1.500 er ansat i en af tre garnisoner, og hvor 1,5 procent af indbyggerne selv er veteraner.
Markeringen af National Flagdag i Varde er landets største uden for København. Hundredvis af soldater marcherer gennem midtbyen og til byens torv, hvor der vil være parade, taler og musik.
I denne video sætter seniorsergent Georg Arne Petersen ord på, hvad Flagdagen betyder for tidligere og nuværende udsendte (åbner i nyt vindue)
Højdepunkter fra programmet
Kl. 10.00: Kranselægning i Oksbøl ved mindestenen fra Afghanistan.
Kl. 12.00: March fra Varde Kaserne til Torvet.
Kl. 13.00: Parade på Varde Torv med taler, musik og overrækkelse af Familienetværkets børnemedaljer.