Ministerbesøg: Udlændingepolitik er også lokal politik

Socialdemokratiet havde mandag besøg af vores Udlænding- og integrationsminister Mattias Tesfaye i Varde kommune, hvor han sammen med borgmesterkandidat Søren Laulund og kandidatholdet til Kommunalvalget, samt formandskandidat til Regionsrådet Mette With Hagensen først besøgte virksomheden L&P Springs i Tistrup – her førte én af A kandidaterne Doron Edry an som fabrikkens Fælles tillidsrepræsentant sammen med direktøren under virksomhedsbesøget. Som lokal repræsentant fra Tistrup deltog også Jens Bach Mortensen, direktør for Kvist Industries.

Efterfølgende var der politisk dialog i Janusbygningen, hvor der var mulighed for at se den aktuelle udstilling anført af en anden af byrådskandidaterne Kim Christensen som fortalte om stedet og viste rundt.

Begge steder fik deltagerne kaffe og kage, så derfor var alle glade og tilfredse med besøget, hvor Ministeren også udtalte hertil, at det jo var tydeligt at integrationen i den grad skabes og lykkes bedst ude i de mindre samfund som her i Varde, og ikke i København eller Aarhus.

Som Borgmesterkandidat havde Søren Laulund følgende politiske udtalelse til besøget af den Socialdemokratiske Minister.

Udlændingepolitik er også lokal politik

Varde kommune har ansvaret for de udlændinge, der kommer til vor kommune.  Vi skal gøre hvad vi kan for at skaffe job – så udlændingene har mulighed for at være selvforsørgende og give et bidrag til samfundet – under det midlertidige ophold.

Danmark skal føre en restriktiv udlændinge politik. Tilbyde midlertidigt ophold til udlændinge, der har et dokumenterbart og presserende behov.  De, der er tilbudt ophold skal mødes med krav om at –yde for at nyde:

– Tilegne sig dansk i et omfang, der gør at de kan deltage i samfundet.

– Påtage sig arbejde som de har kvalifikationer og helbred til at udføre.

– Deltage i uddannelse, der gør at de aktivt kan deltage i det danske samfund og er bedre beredt til at medvirket til at genopbygge eget land – når de vender tilbage.

– Er indstillet på at vende tilbage til eget land, når dette vurderes sikkert af danske myndigheder.

– ikke bryde ”kontrakten” ved lovovertrædelser.

Til gengæld skal vi af humanitære grunde tilbyde at hjælpe med at skaffe job, uddannelse og økonomisk understøttelse, der gør at de pågældende kan føre et værdigt liv. Vi skal ikke gentage de historiske skampletter, som vi vil kunne opleve på vort nye flygtninge museum i Oksbøl.

Sagen om Syriske børn og mødre har jeg ikke villet gå ind i. Som politimand ved jeg, at PET og andre myndigheder er særdeles grundige i deres vurderinger. Derfor vil jeg trygt overlade konkret vurdering til Regeringen, der har disse oplysninger til rådighed. Spørgsmål om børnenes placering skal ikke afgøres via pressen eller en Facebook domstol, men ved en seriøs behandling. Det har jeg tillid er foregået.

Jeg arbejder på de indre linjer for at Socialdemokratiet – fører en restriktiv men samtidig rimelig udlændingepolitik – og ikke falder for fristelsen til at deltage i en borgerlig konkurrence om stramninger blot for at hamstre stemmer.

Jeg synes det var på sin plads at aflive den borgerlige ide med en Lindholm lejr. Til gengæld kan jeg godt se fornuften i, hvis der kan findes et sikkert sted i flygtningens nærområdet – hvor der kan ske en seriøs afklaring af den enkeltes status. Vi skal ikke åbne vore døre for ”velfærds turisme”.

KV21-indlæg