“MOR” i KunstLab

“MOR” er titlen og temaet for udstillingen i KunstLab i den kommende tid.

Det er medlemmer af Foreningen KunstLab, der har taget udfordringen i dette tema op til behandling.

Medlemmerne har arbejdet med forskellige udtryksformer fra maleri, over keramik til papmache, collage og foto.  Nogle medlemmer har brugt deres egen mor som genstand for et værk, andre har arbejdet mere abstrakt med mor-begrebet.

Oplev f.eks installationen ’10 Ting som din mor aldrig fortalte dig’, et skab fyldt med hemmeligheder, som en mor holder for sig selv, eller Henriette Bjerreskovs dynamiske kunstværk ‘Inklusion’, hvor man inviteres til at skabe sin egen mor af mosaikken.

Udstillerne er Kirsten Simested, Elin Holmberg, Hanne Juul-Olsen, Birthe Gawinski, Henriette  Bjerreskov, Elsebeth Hindsig, Berit Høj Johansen, Anne-Mette Plambeck Vestergaard, Karen Illum Vendler, Lene Søndergaard, Kirstine Gottlieb og Susanne Vivi Carl.

Udstillingen kan ses til og med 17. december i KunstLab, Vestervold 11, Varde

Hverdage 9-17 og weekender 12-16

www.kunstlab.dk