Når roen sænker sig – Vardes Borgmester Mads Sørensen takker af

Der er stille i sommerhuset. Den slags stilhed, der kun findes, når højt til himlen og naturen får lov at tage over.

Her, langt fra rådhusets mødelokaler og en kalender fyldt med aftaler, har Vardes borgmester Mads Sørensen inviteret indenfor – i roen, hvor der også oser af julestemning. Om lidt – ved årsskiftet – afleverer han borgmesterkæden videre til Sarah Andersen. Inden da er der brug for et øjebliks eftertanke.

– Det har været fire spændende og berigende år, siger han og smiler. – Jeg måtte nive mig selv i armen indimellem.

For Mads Sørensen har tiden som borgmester været både intens og meningsfuld. Vejen dertil begyndte tidligt. Han er vokset op i et hjem, hvor nyhederne kørte i baggrunden, og hvor interessen for verden omkring én var en naturlig del af hverdagen. Som 18-årig meldte han sig ind i VU – og mange af relationerne fra dengang har han stadig. Gode, gamle venskaber, også med mennesker, der i dag har deres gang på Christiansborg.

– Jeg sætter stor pris på de relationer. De betyder noget, både menneskeligt og politisk.

Inden borgmesterposten blev det til otte år i byrådet, blandt andet som formand for Kultur og Fritid. År, der var lærerige – men også hårde og slidende. Alligevel står stoltheden klart.

– Jeg er stolt af de fodaftryk, jeg har sat. Og af min politiske karriere. Jeg har altid gjort det, jeg fandt rigtigt og fornuftigt.

– Det var ikke en let opgave at tage over efter Erik Buhl, som mange husker som en dygtig borgmester. Et generationsskifte som krævede fornyet samling og struktur. konkluderer Mads.

Organisationen på Bytoften skulle samles, og retningen sættes. Et arbejde, Mads Sørensen i dag ser tilbage på med tilfredshed.

– Jeg er stolt af, at projektet A11 og  samling af administrationen på én adresse er lykkedes. Og jeg glæder mig over de nye kulturhuse, der er på vej. Vi har holdt serviceniveauet, sikret en sund økonomi – også selvom vi er gået langt på literen – og der er mange nye internationale virksomheder på vej. Det er dejligt.

Noget af det, der har gjort størst indtryk, er mødet med menneskerne.

– Jeg er glad for alle de gode mennesker, jeg har mødt. Nogle gange ville jeg ønske, jeg havde en elefanthjerne. Jeg møder ofte mennesker, jeg ved, jeg kender – men kan ikke altid huske sammenhængen. Der er bare så mange.

Engagementet i Varde Kommune imponerer ham stadig. Ikke mindst det frivillige arbejde.

– Der er et kæmpe engagement. Mange hjælper hinanden ganske frivilligt. Det er noget helt særligt. Og så har samarbejdet med erhvervslivet været virkelig godt. Vi er heldige at have så mange stærke og veletablerede virksomheder her i vest.

Når han ser tilbage, fylder de positive oplevelser mest.

– Det har været fire år med langt flere gode ting, end jeg havde forestillet mig i min vildeste fantasi.

Men hvad så nu?

Svaret kommer uden tøven.

– Jeg glæder mig til ikke at være styret af min kalender. Til mere tid med familien.

Han har fået tilbudt flere spændende opgaver, men har sagt nej. Ikke fordi lysten til at bidrage er væk – men fordi der lige nu er brug for noget andet.

– Jeg ved ikke, hvad 2026 og fremtiden bringer. Nu skal der falde ro på. Jeg har stadig mange år tilbage på arbejdsmarkedet og også visioner – men intet er sikkert lige nu.

I stedet nyder han juleferie i sommerhuset, naturen, stilheden og tiden med hustruen Tina og børnene. Et liv, der har rummet meget: 17 år som selvstændig minkavler, 12 år i politik og fire som borgmester.

– Det har været et spændende liv. Er jeg færdig i politik? Det ved jeg ikke. Hvis motivationen og gejsten kommer, kan jeg måske vende tilbage. Aldrig sige aldrig. Men lige nu er der andre ting, der fylder.

Han læner sig tilbage og smiler igen.

– Nu skal jeg have et frikvarter.

Og mens vinterlyset falder blødt over sommerhuset, virker det, som om roen endelig har fundet vej.