Nej, vi må stadig ikke smide mundbindet

Nye bekendtgørelser viderefører coronaregler

Sundhedsministeriet modtager i øjeblikket mange henvendelser med spørgsmål om, om mundbindskravene generelt er ophævet. Det er ikke tilfældet.

En bekendtgørelse om ophævelse af visse bekendtgørelser efter lov om foranstaltninger mod smitsomme og andre overførbare sygdomme er den 7. maj 2021 trådt i kraft: https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2021/803

Bekendtgørelsen ophæver formelt en række bekendtgørelser, der var udstedt efter den tidligere gældende epidemilov, herunder om mundbindskrav. Bekendtgørelsernes gyldighed ophørte dog allerede den 15. april 2021 som følge af overgangsbestemmelsen i den nye epidemilov. Det har dog været nødvendigt rent formelt at ophæve bekendtgørelserne med en ophævelsesbekendtgørelse.

Reglerne efter de ophævede bekendtgørelser er videreført med nye bekendtgørelser, der er udstedt efter den nye epidemilovs regler. Alle gældende bekendtgørelser efter epidemiloven kan findes i venstre spalte ud for den nye epidemilov på Retsinformations hjemmeside: https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2021/285

Sundhedsministeriet lagde den 1. marts 2021 en nyhed op om videreførelse af bekendtgørelser efter epidemiloven, som kan findes her: https://sum.dk/nyheder/2021/marts/information-om-viderefoerelse-af-bekendtgoerelser-i-medfoer-af-epidemiloven

 

/Sundhedsministeriet