Nr. Nebel Biblioteks store flyttedag

Så sker det endelig!
På mandag går vi i gang med at flytte alle vores mange bøger fra Nr. Nebel Bibliotek til de nye lokaler på skolen, og vi glæder os.
Det betyder, at vi låser døren ind til selve biblioteket, men fortvivl ej. Vi holder stadig forhallen åben, hvor du kan aflevere dine materialer samt hente dine reserveringer.
Så tøv endelig ikke med at trykke på reserveringsknappen både på vores hjemmeside og i bibliotekets app. Der vil dagligt komme nye bøger til hylderne.
Får du brug for hjælp enten til at få reserveret nye bøger, eller har du spørgsmål, kan du både ringe til Varde på tlf. 75 22 10 88 eller sende en mail til biblioteket@varde.dk. Du er også velkommen til at prikke de tilstedeværende medarbejdere på skulderen. Det er os, der de næste mange uger skubber til de røde kasser 😉
~ Louise / Nørre Nebel Bibliotek