Nu åbner byens nye burgerbar: Massiv interesse fra start af

Sagen er bøf, hvis man spørger Tue Nielsen. I denne uge bliver dørene nemlig slået op for Pagoden Varde i Søndergade i Varde. Og der er rift om bordene.

Vi havde dårligt gjort opmærksom på, at muligheden for at bestille bord nu var der, før der var fuldt booket, så det må siges at være ganske overvældende, fortæller Tue tirsdag aften, hvor der var “smagstyvstart” for en gruppe gæster.

(Artikel fortsætter under foto)

Og der er blevet taget rigtig godt imod de store burgere, der nu kendetegner menukortet. Blandt de første gæster var Laila og Peder, der umiddelbart var meget begejstrede for deres menu:

– Vi har bestilt pulled pork og klassisk bøfsandwich med pommes frites, og det smager fantastisk! Der er virkelig noget for smagsløgene her, understregede parret, der altså var blandt de første i den nyåbnede Pagoden Varde.

Menukortet byder på et bredt sortiment af burgere, og alle i tre forskellige størrelser.

– Vi har valgt at droppe mulighed for tilkøb af dessert, ganske enkelt fordi vi vurderer, at gæsterne ikke kan spise mere, når de har fået deres hovedret, smiler Tue, der allerede nu er ved at planlægge forår og sommerens indretning med mulighed at nyde menuerne udendørs.

– Vi glæder os til at severe de velkendte gode burgere for jer, I skal blot booke et bord i god tid, som det ser ud lige nu, slutter Tue Nielsen.

Du kan i øvrigt følge Pagoden Varde på Facebook.

Bord kan bookes her: Tlf 64647117