Nu kan endnu flere børn og unge dyrke sine fritidsinteresser

BROEN Varde modtager stor donation fra EDC Poul Erik Bech Fonden: Nu kan endnu flere børn og unge dyrke sine fritidsinteresser

Fritidsaktiviteter såsom sport, kunst eller musik er for mange børn og unge en kilde til glæde og personlig udvikling. For børn fra familier med trængte midler er fritidsaktiviteter dog ofte en drøm og ikke en realitet. Omkostningerne til medlemskaber, udstyr og deltagergebyrer kan være uoverkommelige for disse familier, hvilket begrænser børn og unge i at få adgang til de mange fordele og glæder, der følger med deltagelsen i fritidsaktiviteter. BROEN Varde er én af de frivillige foreninger, der forsøger at hjælpe børn og unge med at dyrke deres fritidsinteresser. Foreningen har netop modtaget en donation på kr. 50.000 fra EDC Poul Erik Bech Fonden.

Børn fra udsatte familier, der ikke har mulighed for at dyrke deres fritidsinteresser, risikerer ofte at mistrives og føle sig udenfor. Derfor er det helt essentielt, at foreninger som BROEN Varde gør en stor indsats for at få udsatte børn ud i foreningslivet, hvor de kan indgå i aktive og vigtige, sociale fællesskaber:

Rudin Riknagel, Formand for BROEN Varde, udtaler: “BROEN Varde understøtter vigtigheden i at hjælpe udsatte børn og unges ind i foreningslivet. Fritidsaktiviteter kan ses som brobyggere til et sundt og lykkeligt liv, hvorfor det er så vigtigt, at alle børn og unge har muligheden for at dyrke deres fritidsinteresser. Når disse børn deltager i aktiviteter, der interesserer dem, åbner de døre til nye venskaber og oplever et øget selvværd, der kan påvirke deres helbred og trivsel positivt. Med den fornemme donation fra EDC Poul Erik Bech Fonden kan vi fortsætte med at styrke udsatte børn og unges trivsel og sundhed.”

Et fantastisk formål
Jesper Ølgaard Bloch, Partner i EDC Erhverv Poul Erik Bech, stod for overrækkelsen af selve donationen. Han har stor respekt for det arbejde, der udføres af BROEN Varde: “BROEN Varde har en bemærkelsesværdig indflydelse på lokalsamfundet ved at tilbyde udsatte børn og unge muligheden for at deltage i et aktivt og inkluderende fællesskab. De venskaber og sociale bånd, der opstår i fritidsforeninger, spiller en afgørende rolle i børn og unges trivsel og evne til at klare sig i livet. Derfor er det også en ære, at man via overskuddet fra mæglervirksomheden kan støtte BROEN Varde og andre frivillige foreninger, der styrker børn og unges trivsel og sundhed i deres dagligdag.”

På landsplan uddeles over en million kroner til BROEN
For femte år i træk yder EDC Poul Erik Bech Fonden en betydelig donation til BROEN Danmarks lokalforeninger. I år har fonden doneret kr. 1,1 mio. fordelt til BROENS lokale foreninger. Direktør i EDC Poul Erik Bech Fonden, Jane Bech, fortæller om baggrunden for at støtte foreningen endnu en gang:

“De frivillige fra BROEN er dybt engagerede og stræber efter, at udsatte børn og unge bliver en del af et positivt fællesskab. Deres hjertevarme indsats er med til at reducere social ulighed og er med til at fremme trivsel og sundhed blandt børn og unge.”

BROEN Danmark hjalp i 2022 6.767 børn og unge til en meningsfuld fritid i gode fællesskaber. Dette er en stigning på ca. 36 % siden sidste opgørelse i 2021.

Om EDC Poul Erik Bech Fonden
EDC Poul Erik Bech Fonden er en almennyttig fond, som blev stiftet i 2015 i forbindelse med generationsskiftet i ejendomsmæglervirksomheden EDC Poul Erik Bech. Gennem overskuddet fra ejendomsmæglervirksomheden støtter fonden frivillige foreninger, der gør en forskel for udsatte børn.

Om EDC Poul Erik Bech
EDC Poul Erik Bech er Danmarks største og eneste landsdækkende ejendomsmæglervirksomhed bestående af 80 boligbutikker og 19 erhvervscentre og beskæftiger mere end 650 medarbejdere. EDC Poul Erik Bech er uafhængig af banker og realkreditinstitutter og er den eneste fondsejede mæglervirksomhed. Størstedelen af virksomheden er ejet af den almennyttige fond EDC Poul Erik Bech Fonden. Gennem overskuddet fra mæglervirksomheden støtter fonden frivillige foreninger, der gør en forskel for udsatte børn. Kender du en lokal forening, der har brug for en håndsrækning, så hører Fonden meget gerne fra dig. Læs mere på www.poulerikbech.dk og www.poulerikbechfonden.dk.