Ny ledelse i Røde Kos Butikken i Nordenskov

Røde Kors Butik Nordenskov fortæller: Den 1. oktober sker der et skift i ledelsen i vores Røde Kors butik i Nordenskov. Vores søde og dygtige makkerpar Eva Teglgaard og Bodil Helt overdrager nøglerne til vores nye butiksleder Camilla Hundley. 🇩🇰☀️

Kl. 17.30 i dag mandag er der møde for alle butiksansatte/frivillige i Røde Kors butikken i Nordenskov, hvor vi siger både goddag og på gensyn og får en god snak om vores butik, vagtplaner, opgaver osv. Er du en af de frivillige, så kig endelig forbi…Der er ingen tilmelding. Du er også velkommen, hvis du ønsker at blive frivillig og lige vil hilse på og se, hvem vi er 👍😎

Nu er Eva og Bodil jo ikke helt stoppet endnu, men jeg vil gerne allerede nu benytte lejligheden til at sige tusind tusind tak for hjælpen og for lederskabet. ❤️❤️
Det er nogle store sko, som Camilla skal fylde ud, men hvis der er nogen der kan, så er det Camilla 💪

Camilla er 33 år og arbejder som faglig leder i Esbjerg Kommune. Hun bor med sin mand i Nordenskov. Camilla har allerede haft en del møder med både nuværende ledelse og os i bestyrelsen for Røde Kors Helle og hun glæder sig til at komme i gang med opgaven.

Jeg håber, at I alle vil tage godt imod Camilla, så hun får en god start 🫶🏻

Endnu en gang tak tak tak til Eva og Bodil for deres store arbejde og engagement 👏👏

Jesper Christiansen
Formand, Røde Kors Helle