Efterspørgslen på grafiske opgaver og videoproduktion har gjort, at GoVarde måtte ud og efterlyse en ny samarbejdspartner.
– Vi har været så heldige at lokke Bent Guldberg med ombord, smiler Kim og tilføjer: Ulla og jeg kender blandt andet Bent fra tiden ved Lokal Avisen, hvor Bent af og til leverede diverse fotomateriale.
Bent er 44 år og kommer fra Oksbøl. Oprindeligt er han uddannet indenfor salg og ledelse i detailfaget, men har en stor passion omkring fotografering, design og online medier indenfor salg og kommunikation.
– Igennem mere end 10 år har jeg arbejdet fast med onlinesalg, Social Media, konceptudvikling og hjemmesideoptimeringer, fortæller Bent Guldberg, der privat bor i Oksbøl sammen med sine 3 børn.
– Jeg glæder mig til en masse spændende grafiske opgaver her på Govarde.dk og håber gamle såvel nye annoncører vil tage godt i mod mig, lyder det fra husets nye grafiske ildsjæl.
Og Govarde byder naturligvis Bent glædeligt velkommen.