Læserbrevs svar af Bjarne Burgdorff, byrådskandidat Nye Borgerlige, Hoddeskovvej 2, Ansager
Niels Christiansen (NC) byrådsmedlem for de konservative C skriver i et læserbrev d. 13.10.2021 at ”Nye Borgerlige ikke vil lytte til borgerne i Alslev” vedr. den nye lokalplan ud mod Hjertingvej.
I NC´s læserbrev fremgår det jo tydeligt at man i C ikke ser mulighederne, men blot fokuserer på problemstillingen med Annemonevej som eneste adkomstvej til et nyt boligområde syd for Forrumvej.
Jeg og Nye Borgerlige ønsker netop derfor at blive en del af det nye byråd, der bruges alt for meget tid på at sidde og drøfte problemer fremfor at bede forvaltningen om at finde konstruktive løsningsmodeller.
Vi i Nye Borgerlige tør godt udfordre mulighederne og mener det er politisk plat at forsøge at tage et helt boligområde ud af en lokalplan midt i en hørringsfase. I denne hørringsfase har alle ret til at komme med input og indsigelser.
Jeg er meget spændt på at se hvor mange borger fra Alslev, som der har gjort indsigelse. Som jeg hører det er der rigtig mange der ønsker at Alslev får muligheder for at ekspandere.
Når det er sagt er jeg varmt tilhænger af samskabende processer, hvor alle parter inddrages og i dette tilfælde også borgerne fra Alslev. Tingene er ikke altid sort eller hvidt.
Varde Kommunens forvaltning har lavet et stort stykke arbejde med lokalplanen og hørringssvarerne er kommet ind i denne uge. Jeg håber det munder ud i en rigtig god lokalplan, hvor Varde Kommune bidrager med at skabe gode rammer for at Alslev kan ekspandere, naturligvis under behørig hensyntagen til de indsigelser der måtte komme.
Nye Borgerlige ønsker en vækst kommune og vi stiller os ikke tilfreds med at få at vide ”det kan ikke lade sig gøre” vi vil i det nye byråd byde ind med en løsningsorienteret politik og nytænkning. Det er sund fornuft.