Pressemeddelelse: Nye cheftrænere til Senior og U18DM
Det er med meget stor glæde, at vi nu kan offentliggøre, at vi har indgået en aftale med Kian Røn som ny cheftræner for Kvinde-/Senior og en aftale med Stephan H. Nyrup som ny cheftræner for U18DM. Begge glæder sig, og er allerede gået i gang med forberedelserne til opstarten efter nytår.
Kian er 35 år og har lang trænererfaring med træning af både drenge og piger på eliteniveau, og har de seneste 2 år været træner og sportschef på Færøerne. Kian har løbende dygtiggjort sig med træneruddan-nelser og har netop bestået A-licens kursusforløbet.
Stephan er 42 år og har lang erfaring med træning af piger fra blandt andet SilkeborgQ og senest Lyseng IF, hvor han var med omkring deres U18DM-trup. Stephan har også løbende dygtiggjort sig med træner-uddannelser og har netop gennemført A-licens kursusforløbet.
På vegne af Sportsudvalget Pige Kvinder byder vi Kian og Stephan et varmt velkommen i klubben og vi ser meget frem til et frugtbart samarbejde, hvor vi sammen med klubbens øvrige trænerstab kan føre Varde Ifs udvikling et stort skridt videre.
Med disse gode nyheder er der altid en baggrund. Når året løber ud, siger vi samtidig farvel til Henrik Vermehren, cheftræner Kvinde-senior, og Jesper Callesen, cheftræner U18, som begge har kontraktudløb.
Vi vil gerne takke begge trænere, som igennem flere år har været med til at forme og udvikle vores spillere på et højt niveau, og dermed løftet træningskulturen i de årgange de har haft ansvaret for.
En rigtig stor tak for samarbejdet på og udenfor banen, vi vil ønske begge held og lykke med fremtiden, hvor end den måtte bringe jer hen.
På Sportsudvalgets vegne
Kurt Nørregaard Jeppesen
Formand
Sportsudvalg Pige – Kvinder