Hos Vinspecialisten i Varde venter der masser af spændende nyheder til næste gang, du lægger vejen forbi.
Blandt andet kan du nu shoppe sukkerfrit.
– Der har været efterspørgsel herpå, så vi har fundet en række produkter, der både er sukkerfri og hvor kvaliteten er helt i top, fortæller Janie og viser blandt andet de nye kiks og småkager samt bolsjer og karameller frem
Og så er det da ingen hemmelighed, at vi sagtens kunne bruge noget mere sol og sommer, smiler Janie, og skænker et glas solskin til prøvesmagning.
– Fra Thy Økobær har vi nu fået lækre vitaminer i form af en usødet Aronia-shot, samt søde og velsmagende sirupper lavet af deres egne økologiske bær – det er ikke bare solskin og sundhed på flaske, det er lige så meget en himmelsk mundfuld, hvor man ligefrem kan smage alt det det sunde – på den helt rigtige måde. Aronia er faktisk en ren sunhedsbombe, der er fuldt med et højt indhold af antioxidanter og vitaminer, forklarer Janie.
Fra samme producent er der kommet puré og sirup på hylderne hos Vinspecialisten – og disse kan bruges både som et pift i madlavningen – og til at friske sommerdrinken op såmænd. Og så siges det, at de er fantastiske, hvis du serverer pandekager eller is – som en helt ny og delikat topping…
Vinspecialisten er også specialister i kaffe og te, og mens de fleste kender deres gode friskmalede kaffe, er der skam også tænkt på te-drikkerne.
– Den her synes jeg simpelthen er så smuk, og jeg tror det kan blive et alletiders gavehit, lyder det fra Janie, der viser den smukke te-trækasse frem fra Chaplon.
Flot træ kasse fra Chaplon Tea fyldt med 50 Chaplon Tea tebreve. Hav trækassen stående fremme derhjemme i køkkenet, så dine gæster nemt kan vælge hvilken te de vil drikke. Eller brug den smukke trækasse på kontoret, så du også tager dig kærligt af tedrikkerne.
Der medfølger disse 7 forskellige slags tebreve i kassen – ialt 50 tebreve:
Chaplon Earl Grey te:
Den ikoniske Earl Grey er en sort te med en forfriskende duft og elegant smag af bergamotte
Chaplon Kvæde te:
Kvæde teen er lavet på en base af sort og grøn te med smag af kvæde
Chaplon Mynte te:
En frisk, blød og delikat te, der kan nydes varm eller kold og som med fordel kan sødes med rørsukker.
Chaplon Bjergblomst te:
Bjergblomst er en blanding af grøn og sort te og dufter indbydende af citrus og blomster.
Chaplon Fuldmåne te:
Fuldmåne teen er en grøn te, tilsat bla. citrongræs og lakrids. Frisk og let smag, med en lang, sød eftersmag. Den absolutte mest solgte Chaplon Tea.
Chaplon Tivoli te:
Tivoli teen er et blend af hvid og grøn te med frugt og duftende blomster. Den vækker minder om en dejlig varm sommerdag.
Chaplon Breakfast te:
Denne te er en blanding af sort highland pekoe, sort lavlands Gâlle og hvid te. Perfekt at starte dagen på.
Ingen kaffe eller te uden et godt stykke chokolade og der er rød-hvid nyhed blandt de lækre Chokolat Danish Frogs.
– Det er dem, vi ofte hører, man ikke deler, når man får dem i gave, de er simpelthen så lækre at man fristes til at spise dem alle selv, griner Janie…
Og selvfølgelig skal vi også lige runde hylden med gin, for bølgen med gin & tonic slog nok for alvor frem sidste og forrige år, men den kendte drink er stadig med i vinderfeltet, når det skal være lidt ekstra lækkert.
– Det er fordi der findes så utrolig mange måder, hvorpå man kan mixe en GT, og vi deler rigtig gerne ud af fif, lige nu har vi lige fået en sort gin på hylden – og en spray, der giver den her intense fornemmelse af lime; jeg kan kun opfordre folk til at lægge vejen forbi, så viser vi gerne, fortæller Janie, der lige illustrerer den sorte nyhed. Se med her –