Jeg havde siddet og lavet en liste over dem, jeg sådan kunne tænke mig, vil lægge vejen forbi, når jeg til sommer runder et temmelig skarpt hjørne. Da jeg opdagede, at jeg øverst havde skrevet: 40 års fødselsdag….
Som om…!
Jeg fylder 50. Og det føles lidt underligt både at skrive, og ikke mindst at sige højt. Men jeg har taget tilløb og øvet mig, og nu kan jeg!
Da jeg fyldte 40, synes jeg dengang, at det var ret vildt at gå ind i det her 4,0. Jeg følte mig ikke som en 40-årig, og jeg var slet ikke færdig med at være i 30’erne, men det er dåbsattesten og kalenderens realitet jo ret ligeglad med, så dagen kom. Det var på mange måder en blandet dag. Mine absolut dejlige venner og familie kom og fyldte dagen ud med fest, farver og herlige indslag, men en skygge havde også lagt sig over dagen, fordi min far var syg. Den sidste store fest i familien, mens han levede, nåede han ikke at deltage i, og det gør stadig ondt at tænke på.
Men jeg klarede den, gik ind i 40’erne – og vænnede mig med tiden til, at det nu var her, jeg skulle være.
Og inden jeg fik set mig om, kom næste skarpe hjørne snigende. Jeg tror, det var da jeg fyldte 47, jeg kort overvejede at begynde at lyve om min alder. Slette fødeår på Facebook, få opereret øjenlåg og lære at gå på høje hæle igen. Men fasen varede ganske kort; jeg kunne godt selv se, det var pinligt fjollet. Og øjenlågene er kun blevet tungere, og skoene lavere siden.
“Det er jo bare et tal” – “er alternativet bedre…?” Der er mange smarte floskler omkring det her med at runde de skarpe kanter, men når alt kommer til alt, så er jeg henrykt for at kunne fejre mig selv til sommer. Uden at det skal lyde forkert. MEN 50 – det er da lidt sejt, ikke?
Jeg vil være sådan en, på min fødselsdag, der danser disco med bare tæer på græsset med gin & tonic i glasset og skråler med på 80’er-numre sammen med alle dem, jeg bare elsker at være sammen med, og som har lyst til at være sammen med mig. Og det vil jeg, fordi det skal fejres – alting skal fejres. Ikke bare de 50 år, men også alt det, der er at være glad for. Og der er rent faktisk rigtig meget! Når man sådan kommer til at tænke over det.
Så kan det godt være, at jeg dagen efter vil overveje det med øjenlågene (selv om jeg ikke rigtig tør) og måske vil jeg også erkende, at læsebrillen skal stilles over i en 2,0. Og at benene skal svinges opad ind imellem, når man fester, fordi de bliver ømme og anklerne hæver. At antirynkecreme lyder supersejt, men at det fandenfiseme ikke virker. At det er for sent at blive håndmodel pga. underlig slap gammel-dame struktur. At al aktivitet efter midnat afstedkommer træthed i 3 dage. At jeg skal slutte fred med min bagdels størrelse. At rottehaler kun er til hjemmebrug, og at lidt for ungdommeligt modetøj kan signalere kikset panikalder.
Men når det er sagt, så er jeg klar! Måske endda på høje hæle. 50 år – kom frisk!
OG i den anledning vil jeg da også holde en lille uhøjtidelig Åbent-Telt-reception:
