Ølgodpige har stor rolle i Zorro

Pigen fra benzintanken
Danielle Karlson, 24 år, er oprindelig fra Ølgod har gået på gymnasiet i Grindsted, men bor nu i Esbjerg. Danielle har igen fået en stor rolle i 7-kanten regi, nemlig i Varde Sommerspil, Zorro – the Musical, som opføres i Arnbjerg Anlægget i Varde i perioden 30. juni – 16. juli 2016.
Udsendte fangede Danielle under weekendens danseprøver i Smedeværkstedet, Varde, og her fortalte hun, at det er hendes tredje Varde Sommerspil, men at der ligger 19 musicals forud. Det er opførelser i 7-kanten, Drabanterne, HATS, Skarntyden med flere.
I Zorro har Danielle rollen som Louisa, der mister sin bedste ven, Diego. Hun tager til Spanien for at finde ham. Der er mange strabadser undervejs, men om Louisa finder Diego, ja, det ser du, når du sidder på tilskuerpladsen, og nyder den flotte musical.
Som altid er der en rigtig god stemning og plads til hygge blandt alle medvirkende på og udenfor scenen. At arbejde sammen med de to professionelle skuespillere, Tomas Ambt Kofod og Astrid Højgaard, er en stor fornøjelse, lyder det fra Danielle.

Danielle er iklædt rød kjole sammen med helten Zorro, Reumert nominerede Tomas Ambt Kofod og hans ædle ganger, friservallakken Lucky er fra Toftlund, og står i midten med rivalinden Inez i Zorro på den anden side. Foto: Line Tausen
Danielle er iklædt rød kjole sammen med helten Zorro, Reumert nominerede Tomas Ambt Kofod og hans ædle ganger, friservallakken Lucky er fra Toftlund, og står i midten med rivalinden Inez i Zorro på den anden side.
Foto: Line Tausen

Overskriften hentyder til, at Danielle arbejder på benzintanken Circle K (før Statoil) i Esbjerg, hvor hun er souschef, og blandt andet har medvirket i en landsdækkende TV-reklame.

FIK DU LÆST:

Ølgodpige har stor rolle i Zorro