“Jeg ønsker at takke jer for jeres vinkel på knivstikkeriet på min søn fredag for knap 3 uger siden. Mange valgte at hjælpe ham.”
Ordene kommer fra Linda, der er mor til den unge mand, der blev overfaldet og stukket med en kniv i armen for ca. 3 uger siden på torvet i Varde.
– Sebastian har nu fået fjernet de ca. 50 sting, han har fået ny gips og skinne på. Derudover skal han skal gå til genoptræning 3 gange om ugen. På nuværende tidspunkt kan han kun bevæge sin tommelfinger, fortæller Linda, der stadig er meget påvirket af det hændte.
– Han er lige blevet student, og planen var, at han ville tage et sabbat år for at tjene penge til videre studier, men det kan han jo hellere ikke…
Jeg undrer mig over, at den her gruppe/bande ikke er blev smidt ud af byen tidligere, da de jo har lavet problemer flere gange tidligere på aften, fortsætter Linda, der ikke lægger skjul på, at hun er vred.
– Der er ingen tvivl om, at min søn er præget af hændelsen. Mine børn mistede deres far for 4 år siden, og det har vært en hård omgang for os alle, da det hele kom tæt på igen.
– Min søn blev stukket kun 2 cm fra hovedpulsåren, men han har haft sine kammerater 24/7 omkring sig siden hændelsen, og det er godt for ham, og derforuden han får god hjælp – og så er han en stærk ung mand. Det skal nok gå, siger Linda, der ikke blot er rystet men også er vred!
– Jeg er en mor, der siger STOP NU… jeg vil simpelthen ikke finde mig i det mere. De mennesker, der står bag det her overfald må jo komme fra et sygt samfund, hvor den slags er ok? Det kan kort og godt ikke passe, vi skal være bange for at sende vores unge mennesker i byen. Det eneste, min søn gjorde, var at bede om at låne en lighter. Så gik de amok. Det er så skræmmende… Jeg håber virkelig, at der vil blive skredet ind over for den slags nu, slutter Linda, der er mor til den unge mand, der blev stukket ned med kniv for 3 uger siden i Vardes centrum.
Fik du læst artiklerne? Ellers klik her