I uge 42 (efterårsferien) arbejdes der på, at starte et nyt event med cyklen som omdrejningspunkt.
Formålet med eventet er at skabe en årligt tilbagevendende aktivitets uge på cyklen, og i særdeleshed mountainbike, for familier, hvor både forældre og børn vil blive udfordret teknisk og fysisk – både sammen og hver for sig.
Workshop- og opstartsmøde
Du inviteres derfor med til workshop- og opstartsmøde, onsdag den 24. maj kl. 19.00-21.00 på Varde Rådhus. Her vil vi kort fortælle om projektet. Undervejs vil der blive holdt en workshop, hvor du har mulighed for at byde ind med dine idéer til indhold og skabe samarbejde med øvrige aktører. Formålet med mødet er, at samle en gruppe af personer, foreninger og virksomheder, der vil hjælpe med at skabe liv og aktivitet i løbet af cykelugen. Det kan være alt fra guidede ture, gode rabatter, cykelløb, opvisninger osv.
Inden aftenen er omme, vil der være flere køreklare idéer, som vi sammen kan arbejde videre med.
Dagsorden:
19.00: Velkomst og introduktion til projektet
19.15: Præsentation i grupper
19:30: Workshop med kaffe og kage
20:30: Afrunding med præsentation af idéer
21.00: Tak for i aften
Praktisk information:
Dato: Onsdag den 24. maj
Tidspunkt: Kl 19.00 – 21.00
Sted: Varde Rådhus, Bytoften 2, 6800 Varde
Intiativtager: Varde Kommune, ProVarde, DGI og Cykelstafetten
Tilmelding: http://www.tilmeld.dk/cykeluge
Det er uforpligtende at deltage i mødet, men vi forventer at du har en interesse i at bidrage til eventet. Inden mødet bedes du derfor have gjort dig tanker om hvordan du/I kan bidrage til eventet.