10iCampus – Åbent hus arrangement: Han har store planer for fremtiden – og lægger ikke skjul på, at han går målrettet efter at fuldføre dem.
Oscar Schack har i forbindelse med projektugen på 10iCampus arbejdet med rørrensningsdele. Og han er så fortrolig med stoffet, at vi fra redaktionen hurtigt er sat ud af spillet, og må bede ham uddybe.
– Min far har virksomheden Pipecleaning i Varde, og min bror og jeg regner med at overtage den en dag. Vi er begge meget interesserede i dette fagområde, så det virker helt naturligt, fortæller Oscar, der påtænker at tage en uddannelse som klejnsmed.
Hans bror og far er mødt op til udstillingen, og de er begge ganske enige i Oscars fremtidsplaner.