Overvåg mig bare, mens jeg spiser en ostemad!

Overhørte forleden en samtale – en kvinde, der sagde til en anden i selskabet, at hun ikke ville have en Facebookprofil, fordi hun havde hørt, at så blev man OVERVÅGET.

Det blev sagt med en foragt så stor, så selv jeg blev en anelse ængstelig. Men også kun en anelse. Jeg vovede pelsen og spurgte damen, om hun ikke af og til følte, hun gik glip af lidt — sår’n, fordi alle er da på Facebook?

Og jo, det følte hun faktisk. Hun ville – hånden på hjertet, som hun sagde, gerne kunne sidde der og flashe stemningsfotos tagget med venner og tjekket ind smarte steder. Men hun turde ikke.

Så gik jeg hjem og tænkte lidt over det. Skulle man overveje at klistre det lille glukhul på PC til, fordi der måske sidder nogle russere eller kinesere og følger med i, hvornår jeg drikker kaffe og spiser en ostemad hen over arbejdet?

Altså jeg kan da godt regne det ud – at der sker et eller andet, så snart man bevæger sig ind i internettets forunderlige verden. Det ER da rystende, som den her computer kan regne ud, at jeg lige nu jagter en Macbook Pro eller hvad det nu hedder… fordi mellemste datter har været inde og søge priser, og BUM er skærmen klistret til med Apple-produkter. Og ferier… til Rhodos og Cypern, og det er næsten ikke fordi, jeg ikke har drømt mig væk over ostemaden i et svagt øjeblik. Totalt afsløret, ik? Når de dukker op her og der og alle vegne, tilbud fra rejseselskaberne, fluks jeg tænder PC.

Så jo, på en måde blir man jo nok en lille smule overvåget. Men vend det nu om. Det er da pokkers smart, at min PC ved, jeg leder efter en Macbook – for så kan den jo fortælle mig, hvor en sådan kan købes til bedste pris. Og måske også vise mig nogle drømmerejser til engang, når jeg kan suse af sted ned til en pool med nogle palmer igen.

OG hvis jeg nu var sådan en, der bestilte gødning hjem ad libitum, fordi jeg ville bombe et eller andet, så er det da i grunden også betryggende for naboen at vide, at FBI eller CIA eller Syd- og Sønderjyllands Politi (eller hvad ved jeg) kommer løbende og tjekker min bolig ud.

Jeg er faktisk helt ok med en smule overvågning. De der overvågere må sådan set godt se mig spise ostemad, tjekke min datters googling – jeg tror nu egentlig, jeg er forholdsvis kedelig sådan at holde øje med. Men de må godt. For tænk hvis de kan nappe nogen af alle de her banditter, der render og netop ikke nøjes med at drikke kaffe ved PCen, dem som har grimme billeder liggende og bilder små børn i chatrum ind, at de er 13 i stedet for at indrømme, de er store klamme syge mænd, der burde få noget seriøst psykologhjælp. Og måske “de” også af og til finder nogle af dem, der køber gødning, der ikke nødvendigvis er til havens roser. På den konto må “de” godt overvåge mig…

Og Facebook? Aldrig om jeg ville undvære det! Også selv om “nogen” måske kan læse med — håber “de” får sig et godt grin ind imellem – jeg skal gøre mit bedste i næste klumme…!