Da jeg var barn….
Ja, dengang var det faktisk ikke helt unaturligt at nogle mennesker kom på plejehjem, når de var omkring de 70. Dengang var man temmelig gammel, når man nærmede sig de 60.
På gaden, hvor jeg voksede op, boede at tudsegammelt ægtepar – de var vildt søde, gav os børn is og sådan, men de var virkelig gamle, de levede påfaldende mange år som gamle i øvrigt.
Jeg sidder så og tænker… i fremtiden er det vel ikke helt utænkeligt, at du bliver ansat på et plejehjem, når du er midt i 60’erne? Og arbejder der, når du er 70? Fordi det er en bekendt sag, at der mangler hænder på dette område, og det er vel en del af tanken om, at vi er nogen, der skal knokle, til vi fylder 70???
Om jeg synes det er det glade vanvid? Ja det indrømmer jeg gerne – der er altså en skævhed i det her land, der kun bliver mere og mere tydelig….
Jeg tænker, at jeg går efter en ministerbil, når jeg runder de 56, fordi så kan jeg stoppe på arbejdsmarkedet som 60 årig… og lykkes det ikke, ja så må jeg jo tage et par år på plejehjemmet. Som ansat vel at mærke…