I perioden fra tirsdag den 18. april til søndag den 23. april og igen fra mandag den 1. maj til søndag den 7. maj gennemførte dansk politi en målrettet indsats mod hastighedsoverskridelser i trafikken.
Indsatserne var i begge uger koordineret med Rådet for Sikker Trafiks kampagne: Sænk farten – før det er for sent
Ved de samlede kontroller blev der konstateret knap 45.080 hastighedsoverskridelser. Overtrædelserne breder sig over målinger i by, på landevej og motorvej og er foretaget ved politiets manuelle lasermålinger samt ved automatisk trafikkontrol (ATK).
I de samme kontroluger i 2016 kunne politiet samlet konstatere 20.500 hastighedsoverskridelser. Men i opgørelsen fra 2016 er der ikke medtaget resultatet fra den automatisk trafikkontrol (ATK).
Der er ses en klar sammenhæng mellem farten på vejene og antallet af dræbte og tilskadekomne. Risikoen for ulykker og ulykkernes alvorlighed øges, når der bliver kørt med for høj hastighed. Ved cirka halvdelen af alle dødsulykker i trafikken i 2015 var for høj hastighed en medvirkende årsag til udfaldet.