“Politisk Rally for 6823” – en demokratifest med kaffe, fællesspisning og dialog

Skovlund Ansager Udviklingsråd inviterer alle borgere, foreninger og politikere til en stor demokratifest i Skovlund Ansager Hallen den 31. oktober 2025. Arrangementet, der har titlen “Politisk Rally for 6823 – Tillid, Demokrati og Fællesskab”, er støttet af Nordea-fonden, som har bevilliget 47.000 kroner til projektet.
Målet er at fremme nærdemokratiet og bygge bro mellem borgere, politikere og kommune, så tilliden kan vokse efter en tid med nogle udfordringer.
“Vi vil skabe et sted, hvor borgere, foreninger og politikere kan mødes i øjenhøjde. Vi ønsker at fejre fællesskabet i 6823 og give plads til en åben debat om vores fælles fremtid,” siger Bjarne Burgdorff på vegne af Udviklingsrådet.
Hvad sker der på dagen?

Gratis kaffe og kage ved velkomsten

Forum, hvor alle lokale partier, lister, Varde Kommune og foreninger kan opstille med en stand/cafebord og møde borgerne i øjenhøjde

Fællesspisning med aftensmad

Styret debat med kandidater samt efterfølgende drøftelse af nærdemokrati

Aktiviteter for børn hele dagen – kreativt hjørne og underholdning (detaljer fastlægges senere)

Gratis shuttlebus mellem Skovlund og hallen, så alle har mulighed for at være med
Invitation til foreninger og partier
Alle lokale foreninger, politiske partier og lister inviteres til at deltage med en stand. Det er en oplagt mulighed for at præsentere sig, møde borgerne og være en del af fællesskabet omkring nærdemokratiet i postnummer 6823.
Praktiske oplysninger

Dato: 31. oktober 2025

Sted: Skovlund Ansager Hallen

Tid: Detaljeret tidsplan offentliggøres senere

Forplejning: Gratis kaffe, kage og fællesspisning til alle

Transport: Gratis shuttlebus mellem Skovlund og hallen
Nordea-fonden støtter projektet for at inspirere til aktiviteter, der skaber “gode liv” i lokalsamfundet.
På vegne af Skovlund Ansager Udviklingsråd Formand: Bjarne Burgdorff
Evt. spørgsmål kan sendes til burgdorff1966@live.dk eller tlf. 24 69 45 30.