Quiz med Jyske Bank

Jyske Bank Varde: De plager os med falske pakke-sms’er, suspekte mails og underlige telefonopkald. Men hvor meget slipper de egentlig af sted med, de digitale banditter? Og er det stadig kun gamle damer, der går i digitale fælder?

 

Test din viden her – og se de rigtige svar i slutningen af mailen.
1. Hvor mange af ofrene for digital svindel er under 26 år?
• 1%
• 8%
• 15%

2. Hvor meget blev der svindlet for i 2022?
• 62 mio. kr.
• 184 mio. kr.
• 425 mio. kr.

3. Hvor stor en andel af svindelforsøg blev bremset af bankerne i 2022?
• 12%
• 60%
• 99%

 

Svarene finder du under billedet her….

 

1. 15% af ofrene for digital svindel er under 26 år . For blot få år siden var billedet, at det mest var ’gamle damer’, der gik i digitale fælder, men nye tal viser, at det gør de yngre også – selvom de er vokset op i det digitale samfund. Det er især sager med privat samhandel fx brugt tøj , forudbetalinger på boliger og Airbnb.
2. Der blev svindlet for 425 mio. kroner. Men til sammenligning bliver der gennemført detailbetalinger for 12.000 mia. kroner om året. Så det er stadig sikkert at betale digitalt.
3. I 2022 stoppede bankerne godt 60% af den svindel, som blev forsøgt, og der investeres løbende i nye indsatser, der skal hjælpe med at komme svindlen til livs.
Kilde: Kampen mod svindel 2023
Det var alt for denne gang – god påske.
Lene Hald
Journalist i Jyske Bank