Det er nok ikke den mest praktiske påklædning, Rasmus Hamann har iført sig til Åben Hus arrangementet på 10iCampus, men man går vel all in…
Han er i dagens anledning trukket i en dykkerdragt for netop at vise, hvilken vej det er, han går.
– Jeg vil være frømænd – eller erhvervsdykker. Det er helt sikkert! Jeg kan slet ikke forestille mig at lave andet. Så årene skal bare gå, indtil jeg kan komme i gang – og jeg regner med at starte på HF til næste år. Så begynder jeg at nærme mig den alder, hvor jeg kan komme i gang.
– Jeg har allerede dykket flere eksotiske steder, blandt andet på Bali, fortæller Rasmus, inden dykkerdragten ryger af igen – den er ganske enkelt for varm…