”Under Sandet” fortæller et skjult stykke danmarkshistorie

Den Oscar-nominerede danske film ”Under Sandet” skildrer den dramatiske historie om minerydning langs den jyske vestkyst umiddelbart efter Anden Verdenskrig. Filmen er optaget i autentiske rammer i området omkring Blåvand.

Ved afslutningen af Anden Verdenskrig lå der halvanden million livsfarlige miner i Danmark. Dem havde den tyske besættelsesmagt placeret under sandet langs den danske vestkyst for at forhindre en allieret invasion. De miner blev de tyske soldater efter krigens afslutning bedt om selv at fjerne, inden de fik lov at tage hjem.

Historien har været et overset kapitel i danmarkshistorien, og det er efterfølgende blevet diskuteret, om der var tale om en regulær krigsforbrydelse.

Man kan stadig opleve bunkere og et hav af andre krigslevn ved vestkysten.

Under Sandet er nomineret til en Oscar ved Oscar-uddelingen den 26. februar 

FAKTA

  • Fra maj 1945 og fem måneder frem blev i alt 1,4 millioner miner fjernet langs den jyske vestkyst. Under arbejdet med rydningen af minerne led tyskerne større tab end under invasionen og hele den efterfølgende besættelse af Danmark.
  • Handlingen i ”Under Sandet” er en del af den historie, der skal fortælles på Tirpitz Museet ved Blåvand, der slår dørene op til sommer.
  • Tirpitz Museet er designet af Bjarke Ingels Group og graves ned i det vestjyske klitlandskab ved den gamle tyske forsvarsbunker, Tirpitz-stillingen.
  • Under Sandet er optaget i autentiske rammer ved vestkysten i Varde Kommune, der har støttet filmen med 1,2 millioner kroner.

FIK DU LÆST:

Under Sandet shortlistet til Oscar-kategorien Bedste Udenlandske Film