Onsdag d. 23. oktober kan du synge hele Højskolesangbogen igennem.
Kom til Spil Dansk-sangmaraton på Musik & Billedskolen, hvor en række kulturpersoner præsenterer sangbogens forskellige afsnit. Over 10 timer synger vi så meget af bogen igennem, som vi kan nå, præsenteret af 10 kulturpersonligheder fra området.
Kulturskoleleder Peter Vogel fortæller: “Højskolesangbogen er den væsentligste kilde til vores fælles sangtradition. Den har gennem 130 år været den absolute kerne i vores fællessangtradition, og har udviklet sig sammen med historien igennem alle årene, hvor gamle sange er bevaret, men masser af nye er kommet til løbende. I 2020 udkom den nyeste udgave – den 19. – og med dens 601 sange leverer den stof til alle former for fællesskaber, hvor vi med sang og sproget bringer os tættere på hinanden.”
Sangmaratonen starter kl. 9.00 på Stålværket med en times morgensange, og herefter veksler temaerne hele dagen igennem, indtil vi synger aftensange i timen mellem kl. 18-19.
Sangværterne tæller blandt andre Pia Kehlet, Jacob Bjorholm, Claus Kjeld Jensen, Peter Vogel, Erik Dyhr Thomsen, Peter Holm Lindgaard, Sandie Eis Ravn, og Lene Korsgaard.
Der serveres kaffe og te dagen lang, og kl. 15-16 er der endda kage til. Sangene ledsages af akkompagnatører fra Musik & Billedskolen.
Der har sangbøger på stedet, men du er velkommen til at tage din egen med, hvis du vil være sikker på at have en i hånden.