SANS – Nyt tilbud i Musik & Billedskolen

Efter vinterferien starter Musik & Billedskolen to nye SASN hold i Varde og Ølgod

SANS er en motionsform, hvor omdrejningspunktet er den fælles glæde ved at synge, danse og nyde musik.
SANS er for 60-75-årige seniorer, men alle er naturligvis velkomne, yngre som ældre, når blot man er frisk på at synge, danse og lave forskellige sjove fælles aktiviteter, der giver ”sved på hjernen”.

Dorthe Bach Jensen fra Musik  Billedskolen sætter gang i aktiviteterne.

– Vi er aktive i en times tid, og så sætter vi os med bagefter en kop kaffe/te/vand og får hilst på hinanden under lidt mere afslappende former.

SANS er en del af ”Hold Hjernen Frisk” projektet, som skal omsætte forskningsbaseret viden om at holde hjernen frisk hele livet til konkrete aktiviteter.

Målet er, at flere seniorer kan leve et aktivt liv i længere tid. Bag projektet står DGI, Slots- og Kulturstyrelsen, Dansekapellet og Sangens Hus.

Praktisk:

Tilmelding: www.musikogbilledskolen.dk/sans

Underviser: Dorthe Bach Jensen

tlf. 79948537 Mail vkm@varde.dk

 

Kulturhuset, Vestergade 5, Ølgod

Tid: 13.00 – ca 14.30 i Salen. Første gang onsdag d. 23. februar

 

Smedeværkstedet, Vestervold 11, Varde

Tid: 13.00 – ca 14.30. Første gang mandag d. 21. februar

Pris: kr. 400,-