“Marinebiolog”, står det på plakaten, der hænger på bordet, hvor Sascha Høyrup har fremlagt sit projekt.
Sascha går på 10iCampus og har arbejdet med fordybelse i erhvervsuddannelser i ugen op mod jul. I den forbindelse holdt eleverne Åbent Hus, hvor de med små spændende stande fortalte om netop deres valg af uddannelse eller fremtidig job.
– Jeg har valgt at fokusere på denne uddannelse, da den giver uanede mange muligheder. Jeg tænker, det må være super spændende at dykke ned på havbunden og studere koraler osv., og selve forskningsdelen appellerer også meget til mig og de krav, jeg stiller til en fremtidig uddannelse, lyder det fra Sascha, der til næste år påbegynder STX studiet.