Onsdag den 31. august åbner H. K. H. Prinsesse Marie ”Vadehavsfestival 2016”.
Dagen markeres med taler af kulturminister Bertel Haarder og regionsrådsformand Stephanie Lose.
De efterfølgende fire dage vil borgere og besøgende kunne opleve kunstudstillinger, koncerter og forestillinger hele vejen langs Vadehavet.
Fra 1. september til 4. september vil området omkring Vadehavet bugne af kulturelle tilbud. Dagene vil byde på flere udstillinger, koncerter og forestillinger i de fire kommuner, der grænser op til Vadehavet.
Fyrtårnet vil være kunstudstillingen Wadden Tide, der kan opleves ved Blåvandshuk Fyr.
Her vil adskillige kunstnere fra Asien, Amerika og Europa udstille deres kunstværker, der på hver sin måde komplimenterer den unikke vadehavsnatur.
Se indslag med formand for Kulturregion Vadehavet, Lisbet Rosendahl.
SE VIDEO:
Også projektlederen, Anne Mette Laursen har travlt i disse dage.
SE VIDEO:
Royal åbning
H. K. H. Prinsesse Marie vil ved et arrangement 31. august kl. 19.30 ved Blåvandshuk Fyr markere åbningen af festivalen. Dagen bliver også markeret med taler af kulturminister Bertel Haarder (V) og regionsrådsformand Stephanie Lose (V). Alle er velkomne.
Mens selve festivalen varer frem til 4. september, vil udstillingen Wadden Tide kunne opleves frem til 2. oktober 2016. Du kan læse mere om Vadehavsfestival 2016 på arrangementets hjemmeside.