Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø: Selvom størstedelen af seniorerne er ved godt helbred, bekymrer mange sig om, at helbred og problemer med at klare arbejdet kan få dem til at forlade arbejdsmarkedet. Men sådan behøver det ikke være. Seniorerne peger selv på flere ting i deres arbejdsliv, som kunne få dem til at fortsætte flere år, viser en ny analyse udgivet af Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA).
Der kan være brug for, at vi arbejder længere, og det er der allerede mange, der vælger at gøre. For nogle er det ikke noget problem at fortætte arbejdslivet, selvom de har passeret folkepensionsalderen. Men en stigende andel af seniorerne er i tvivl, om de vil kunne fortsætte frem til de kan skifte lønsedlen ud med folkepension. Det viser en ny analyse udarbejdet af NFA og TeamArbejdsliv i regi af SeniorArbejdsLiv.
I 2018 og 2020 fik 30.000 seniorer over 50 år mulighed for at besvare et spørgeskema, og det er deres svar, som SeniorArbejdsLiv har analyseret.
Flere får svært ved at fortsætte til en høj alder
Dykker man ned i tallene kan man bl.a. se, at 18 procent af dem, der deltog i undersøgelsen i 2018, forventede at forlade arbejdsmarkedet på grund af dårligt fysisk helbred. I 2020 var det tal steget til 23 procent.
Antallet af seniorer, der forventer, at de må stoppe med at arbejde, fordi de ikke længere vil kunne klare deres arbejde, er også steget fra 25 procent i 2018 til 30 procent i 2020.
– Det er især de medarbejdere, der arbejder med mennesker og med produktion, der forventer ikke at kunne fortsætte med at klare arbejdet, fortæller Lars L. Andersen, der er professor på Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø og leder af undersøgelsen.
I 2020 var det henholdsvis 38 og 40 procent af de seniorer, som arbejder med mennesker og med produktion, der havde den forventning, mod henholdsvis 32 og 34 procent i 2018.
Samtidig er andelen af seniorer, der oplever at have et dårligt eller mindre godt helbred, steget fra 10 til 13 procent. Andelen der oplever at have godt helbred er altså faldet fra 90 til 87 procent.
– Mange af de faktorer, som vi har kigget på, har været stabile fra 2018 til 2020. Men der er også nogle væsentlige ændringer, som peger i den forkerte retning, og som vi derfor skal være opmærksomme på. Også selvom ændringerne skal ses i lyset af COVID-19 pandemien og den igangværende debat om folkepensionen, der rykker længere ud i fremtiden, vurderer Lars L. Andersen.
Markant flere ledige seniorer føler sig diskrimineret
Det er ikke kun seniorer i job, der oplever tilbagegang i aspekter af deres arbejdsliv. Det gør flere ledige seniorer også. Markant flere af dem har følt sig diskrimineret på arbejdsmarkedet pga. deres alder. I 2020 var det næsten hver tredje ledige over 50 år, der oplevede aldersdiskrimination (31 procent mod 23 procent i 2018). I samme periode er tallet for beskæftigede seniorer steget fra 5 til 7 procent.
– Ledigheden steg under første bølge af COVID-19 pandemien, så færre blev sandsynligvis inviteret til jobsamtale, når de søgte et job. Det har muligvis påvirket deres oplevelse af at blive diskrimineret, påpeger Lars L. Andersen.
Seniorerne peger selv på løsninger
Spørger man seniorerne om, hvad der skal til for at få dem til at blive længere end planlagt, så peger de bl.a. på mulighed for nedsat arbejdstid og flere seniordage. Men der er ikke kun mere fritid på ønskelisten. Bedre tilrettelagt arbejdstid, et mindre fysisk og psykisk krævende arbejde og en ledelse, der sætter pris på deres arbejde er også forhold, som kan holde dem længere på arbejdsmarkedet, viser analysen.
– Så en god indsats for at forbedre arbejdsmiljøet kombineret med fleksibilitet i forhold til arbejdstider og mulighed for fridage efter behov vil kunne få mange til at arbejde længere, vurderer Lars L Andersen.
Kort om analysen
SeniorArbejdsLiv, som TrygFonden etablerede i 2018, omfatter forskere fra Aalborg Universitet, TeamArbejdsliv Aps og Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø.
Data til analysen stammer fra en spørgeskemaundersøgelse blandt 30.000 seniorer, som forskerne gennemførte i både 2018 og 2020.
Tallene i rapporten er repræsentative for beskæftigede og ledige på +50 år