Skal forvaltningen ofres for billig valgkampsretorik?

Læserbrev indsendt af Stig Leerbeck, Porsevej 18, 6800 Varde, Mailto:stigleerbeck@mac.com, Tlf: 40 43 08 98

Socialdemokraternes repræsentant i Udvalget for Social og Sundhed valgte ved sidste møde at udtrykke mistillid og afvise forvaltningens redegørelse for håndteringen af udbud af madservice.

Hvorfor står for mig lidt hen i det uvisse!

Men jeg forstår at forklaringen skulle være:

  1. Noget med grundlaget for beslutningen om at afvige fra det oprindelige ønske om lokal produktion.
  2. Noget med manglende hensyn til klima grundet en formodet større klimabelastning ved at skulle transportere maden.

 

Det er lidt svært, at føre en seriøs diskussion om, når medlemmet ikke vil konkretisere sin kritik af forvaltningen. Men min holdning til de 2 punkter er følgende:

ad 1. Den eneste kritik, man teoretisk kan føre mod forvaltningen er, at de ikke på forhånd afviste kravet om lokal produktion, grundet lovgivning. Men det ville være dybt urimeligt fordi kravet sandsynligvis er medtaget netop for at tilfredsstille et generelt ønske om lokal produktion. Når det viser sig, at den ikke “gik”, retter forvaltningen selvfølgelig ind!

ad 2. Hvis man vil kende klimabelastningen på madlavning, skal man ned i en detaljeringsgrad, som går langt ud over hvad både V, C og S sandsynligvis vil være parat til at betale for. Hvor kommer råvarerne fra? Med hvilket CO2 aftryk produceres og tilberedes de? Kan rationalisering også aflæses i et klimaregnskab? O.s.v.

På denne baggrund fandt Venstres medlemmer af udvalget ingen grund til at udtrykke mistillid, hverken direkte eller inddirekte til forvaltningens håndtering af sagen og tog den til efterretning.

Spørgsmålet der står tilbage er nu: Skal vi forvente at socialdemokraterne frem til valget vil benytte alle kneb for at sætte sig selv i rampelyset, selv på bekostning af forvaltningen?