Der er dem, der siger, vi skal være forberedte på fremtiden. Men hvor meget dåsemakrel og knækbrød skal man egentlig have på lager, før man kan kalde sig et moderne menneske? Nok til at overleve en atomvinter – eller bare til at holde den næste elregning ud?
Vi står i et samfund, hvor vandet stiger, dronerne hænger i luften, og nyhederne varsler verdens undergang på timebasis. Samtidig pålægges vi afgifter på alt, hvad der kan brænde, køre, blinke eller bare eksistere. Hvis regeringen kunne, ville de nok indføre en “åndedrætsafgift” – og sende et girokort, hvis man trak vejret lidt for tungt en mandag morgen.
Nyhederne leverer dagligt en menu af krig, kaos og klimakatastrofer – og vi spiser den med både ske og gaffel. Vi prepper dåsetun og müslibarer, som om verdens undergang først og fremmest handler om at undgå at gå ned på omega-3 og fuldkorn. (Man kan jo ikke kæmpe mod zombier på tom mave.)
Men bare rolig: Vi er klar! Vi har makrel i tomat, knækbrød, vandflasker og et sindelag, der kan veksle mellem panik og ligegyldighed på under 30 sekunder. Intet samfund i verdenshistorien har været bedre forberedt på at bekymre sig professionelt.