HVIS man lige vender fokus væk fra Covid-19 et øjeblik, så vil man opdage, at der rent faktisk debatteres om andet end pandemi og skræk og rædsel – eller ja jeg ved snart ikke.
Det store og hotte lige nu, det er tilsyneladende at fodre de sociale medier med info om, hvorvidt man fjerner kropsbehåring eller ej. Tænk, der er endda nogen, der skændes om det..? Skal kvinder fjerne hvert et hårstrå her og især der, eller skal vi lade busken gro, …som man siger?
Det er lidt sjovt at læse trådene. Fordi kvinder på hver side af skraberen diskuterer så inderligt om både naturlighed, sexualitet, frihed og naturlighed. Sikke noget. Ved I hvad? Jeg kunne simpelthen ikke være mere ligeglad. Kan man ikke bare gøre det, man føler for, og så være i det? Behøver man fortælle hele verden, at pelsen under armene er både sund og fantastisk kontra lidt unødvendigt, hvorfor den lige får en tur med høvlen?
Gad vide, om det er fordi vi keder så frustreret meget, at vi gider deltage i den slags? Jeg er jo ikke et klap bedre – for jeg LÆSER det… og morer mig lidt.
Måske man skulle strø et lille opslag hid og did “Jeg fjerner kun hovedlus med tættekam, og kunne aldrig drømme om at bruge shampoo med kemikalier….” eller “Jeg fordømmer alle, der går på høje hæle, de skulle bare vide hvordan det føles at være i, når man er 160 cm lav (på en god dag)…”
Jeg ved ikke… måske er jeg selv begyndt at kede mig, siden jeg beskæftiger med denne slags ligegyldigheder? Måske ER det et godt emne at bringe på bane – hår eller ej her og der? Eller er det?
Jeg gider bare ikke rigtigt deltage, men de, der gør, gider nok alligevel ikke læse denne klumme, og og så kan det jo også bare være lige meget.
Lad os skrue over på Corona-news igen – det er i det mindste nemt at have en acceptabel holdning til…