Det er et farligt emne at bringe på bane – jeg ved det, og blot overskriften har med garanti fået de første rygere til at råbe, at SÅ SKAL FLØDEKAGER OGSÅ FORBYDES og bla bla – men hør nu her… det er slet ikke så firkantet.
Jeg var forleden dag på Campus i Varde i forbindelse med første skoledag. Her fulgtes jeg med leder af 10iCampus rundt i flere klasser og lyttede nysgerrigt til alt det, der følger med en ny skoledag i dette år 2020.
Som forventet handlede det meget om Corona – pas på hinanden, nys i ærmet, gå hjem, hvis du er syg, hold afstand – alt det her, der vel ikke kan siges ofte nok i disse tider, og som bør gentages, med mindre man ligefrem brændende ønsker at spadsere rundt med mundbind.
Og så var der sørme noget nyt på dagsordenen. Campus i Varde er blevet helt og aldeles røgfrit.
“Må vi gå udenfor og ryge så?” Spurgte en pige lidt genert.
Nej, lød det prompte fra leder Lis – fordi det er altså blevet besluttet, at Campus i Varde skal være et røgfrit uddannelsessted. Og her ryger man ikke, heller ikke i pauserne.
Tilbage til 1800-tallet da mor var ung og gik på den gamle forstokkede katedralskole i Viborg røg stort set alle. Jeg røg da også engang imellem. Fordi det gjorde man. En pakke cigaretter kostede 26 kr., og man kunne altid købe en en enkelt af en klassekammerat for 2 kr. Sådan var det. Så sad vi der og røg i vindueskarmene INDENFOR, helt skørt at tænke på… men det blev faktisk ændret i min gymnasietid, så rygerne skulle gå udenfor. Det betød, at der var mange kvartalsrygere. Og mon ikke også denne regel kommer til at betyde det samme.
Det er vel egentlig ok, at lederne siger RYGESTOP på deres arbejdsplads. Og bemærk, de siger jo ikke, at du ikke må ryge – du skal bare ikke gøre det i skoletiden – akkurat som Varde Kommune ikke vil have, at man ryger i arbejdstiden, – det er vi egentlig heller ikke så begejstrede for her på GoVarde, når alt kommer til alt – at praktikanter osv. står og ryger nede på torvet i de timer, de skal være her. Er det ikke ok?
MEN Jeg går meget ind for frihed. Jo mere man begrænser mig, des mere vil jeg forsøge at bryde fri. Og for mange regler giver mig simpelthen kvælningsfornemmelse. Og netop derfor kommer jeg heller aldrig til at stå med viftende pegefinger og fordømme rygere. Det må da være op til den enkelte, hvad de mener, der er bedst for dem selv. Ligesom jeg vil have lov at bestemme, at rygning på min adresse foregår på terrassen – og jeg går gerne med dig ud og sætter mig med kaffekoppen, imens du ryger. Jeg vil bare ikke have det indenfor. (Og det tror jeg egentlig de færreste rygere vil).
Ryg lige så meget du orker, men respekter, at det foregår, når du har fri…
PS – jeg hørte så i går, at en pakke cigaretter nu koster 60,- så mon ikke rygerdebatten løser sig selv – – – hvem gider dog tænde et bål af pengesedler hver eneste dag…? På den lange bane?