Socialdemokratiet i Varde inviterer medlemmer til 1. maj i et ”lukket” arrangement

Pressemeddelelse: Måske det eneste 1. maj arrangement i Syd og Sønderjylland – men kun med tilmelding og max 50 deltagere, men desværre efter først til mølle-princippet

Socialdemokratiet i Varde inviterer medlemmer i begrænset omfang til 1. maj i et ”lukket” arrangement og overholder derved besøgsforbuddet på max 50 deltagere for en udendørs forsamling

Vi mener det er en for Socialdemokratiet så vigtig dag, at vi ville prøve og gik straks i gang med planlægningen, da folketinget vedtog en lille lempelse af de Covid19-regler, der har ført til at vi som et af få lande går i den rigtige retning.

Det er kendte personer og ikke ”hr/fru hvem som helst”, der holder tale for den indbudte skare.

Systemskifte i Region Syddanmark og Varde kommune

Spidskandidaten for Socialdemokratiet Mette With Hagensen holder tale og hun vil sammen med socialdemokraterne i Regionen tage kampen op med den nuværende formand for regionen i Syddanmark.

Det samme gør borgmesterkandidaten i Varde Kommune; Søren Laulund. Han siger bl.a.: Vi arbejder med et helt nyt valgprogram “Fællesskab for alle!” – se nærmere på https://a-varde.dk/byraadskandidater-kv21/, og som vi alle vil arbejde fælles for, for at gøre Varde Kommune til en attraktiv kommune, der samarbejder i stærke fællesskaber på tværs af HELE kommunen.

I Varde Kommune stiller den nuværende borgmester fra Venstre ikke op til genvalg.

Måske ministerbesøg

Ikke alene er det lykkes at få 2 store kandidater, men også en højaktuel transportminister Benny Engelbrecht, der lige har lanceret et transportforslag for Danmark, har meldt sin ankomst, hvis ikke der ligger for meget på hans ministerbord. Det er jo med meget kort varsel indbydelsen kom.

Det bliver en lille, men, for os i Socialdemokratiet i Varde, stor dag og vi glæder os rigtig meget. Det er en kampdag, der savnes meget og sidste år måtte de lokale arrangementer af 1. maj, der normalt er offentlige og afholdes i Arnbjerg, jo desværre aflyses.

Om det så skal være i Bjarnes have (7500 kvm²) så må og skal vi samles lød ordrerne på sidste bestyrelsesmøde i partiforeningen, han bor jo helt ude, hvor der er meget langt til naboer.

Vi kan for første gang samtidig lave lidt ryste sammen med alle de mange gode byrådskandidater, vi har til det kommende kommunalvalg. Det er altid godt at samle folk fysisk frem for at vi i meget lang tid kun har været sammen på computerskærmen.

Hele den lokale partiforening glæder sig til at man igen kan mødes fysisk, selv om det er i begrænset omfang.

Hvis pressen vil deltage, skal man tilmelde sig ellers vil der ikke være adgang, da vi tager det meget alvorligt med at overholde forsamlingsrestriktionerne på max 50 personer

Tilmelding på telefon 24760215 eller socialdem.varde@gmail.com hvor der også kan fås yderligere oplysninger

1. maj afholdes Kollevej 101, 6830 Nørre Nebel

Borgmesterkandidat (A) Søren Laulund tlf. 28713413

Region Syddanmarks spidskandidat (A) Mette With Hagensen tlf 31716378

 

Med venlig hilsen

Bestyrelsen
Socialdemokratiet Varde kredsen